De Anbragtes Vikår ansætter Inger Winther Johannsen som sekrætariatsleder

I forbindelse med at De Anbragtes Vilkår har indgået i et samarbejde med Egmont Fonden, skal vi have opsat et sekretariat, der skal bringe vores inddragelsesmetode op i fuld skala og stå for den daglige administration.
 
Jeg er som formand for DAV, kisteglad for at kunne dele nyheden om, at det netop er Inger Winther Johannsen vi ansætter i stillingen som DAV’s sekretariatsleder fra august 2019.
 
Inger kommer fra ti år i konsulentbranchen, fem af dem med egen virksomhed, hvor hun bruges flittigt af fonde og kommuner, til projekter der udvikler nye velfærdsløsninger med brugerindragelse i centrum.
 
Hun er det helt rigtige match i DAV’s ambition om, at udvikle sig til en stærk interesseorganisation for anbragte og tidligere anbragte børn og unge.
 
Inger arbejder utroligt loyalt og selvjusterende med anbragtes oplevelser med anbringelse, uden at ville gå en tomme på kompromis med, at løsninger skal være reelt meningsfulde for dem der skal leve i og med dem.
 
Med Inger får DAV ikke kun en ansættelse der arbejder lige så effektivt som tre, men også en person der kan få anbragtes perspektiv og praksis til at mødes i samme rum, i en konstruktiv dialog der ikke afmonterer faglighed, men som samskaber og udvikler anbringelsen mod, en for anbragte mere bæredygtig løsning også på lang sigt.


 
Man kan læse mere om Ingers profil her: https://www.linkedin.com/in/ingerwintherjohannsen/
 
/David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår