Efterværn

I dag er det sådan, at kommunen kan tilbyde dig efterværn, når du som anbragt fylder 18 år.
Efterværn skal gøre overgangen fra barn til voksen nemmere.

Efterværn kan være flere ting:

  • Forlængelse af anbringelsen på børnehjemmet eller hos plejefamilien, så du ikke pludselig er på egen hånd, bare fordi du er fyldt 18 år.
  • En særlig kontaktperson, som kan støtte dig i overgangen til voksenlivet.
  • Udslusningsordning fra anbringelsesstedet, så du stille og roligt kan vænne dig til at stå på egne ben.
  • Andre tilbud om netværk via kommunen

Vi mener, at efterværn skal tilbydes til alle og bruges i tæt dialog med den unge.
Tilbud om psykologhjælp bør være en del af efterværn, da det er vigtigt at forstå og bearbejde sine oplevelser som anbragt, for at klare sig godt videre i livet.
Det er desuden vigtigt, at unge med anbringelsesbaggrund er sikret en klar ramme og stabil
økonomi, da det giver ro til blandt andet uddannelse og arbejde.

Efterværn – som netværksskabende
I De Anbragtes Vilkår mener vi, at efterværn i særlig høj grad skal bruges til skabe netværk.
Det er vores erfaring, at mange med anbringelsesbaggrund føler sig anderledes og meget
alene i overgangen fra ung til voksen.

Her vil det kunne gøre en positiv forskel at have et større netværk og kende andre unge med
samme baggrund. Samtidig mener vi, at der er et stort potentiale i, at voksne med
anbringelsesbaggrund kan dele deres erfaringer med børn og unge, som er anbragt i dag.

Som netværksforening ønsker vi i De Anbragtes Vilkår  at bidrage til at skabe de nødvendige
netværk og relationer mellem nuværende og tidligere anbragte. Læs mere om vores
netværksgrupper

Efterværn skal være en ret for alle
Der er i dag stor forskel fra kommune til kommune på,  hvordan efterværn tildeles og håndteres. Derudover kan det også variere fra sagsbehandler til sagsbehandler.
Med andre ord er det i høj grad tilfældigheder, der i dag afgør, hvordan dit voksenliv starter,
når du som ung anbragt fylder 18 år.

Vi ved, at unge med anbringelsesbaggrund har brug for hjælp og støtte i processen fra ung til
voksen, og det har de ret til. Efterværn kan være helt afgørende for, om en ung trives og klarer
sig godt, og for eksempel starter på og følger en uddannelse eller får job og passer det.

Det er ikke rimeligt, at tilfældigheder afgør, om man er heldig at være knyttet til en fagligt
stærk og insisterende sagsbehandler eller en kommune, som prioriterer efterværn. Men
sådan er det ikke desto mindre i dag. Det betyder, at en mange tidligere anbragt unge må
kæmpe for – og til tider også opgive – at opnå den støtte, de reelt har ret til og hårdt brug for.
Det gør det sværere for dem at klare sig. Derfor bør efterværn være en ”all inklusive”-pakke,
som tildeles automatisk i tæt dialog med den unge. Det skal ikke være en individuel kamp,
som hver ung kæmper eller opgiver på forhånd.

Brug eksisterende viden og erfaring om efterværn – og skab ny med respekt for menneskelig
kontakt!
I Danmark har vi efterhånden en hel del viden og erfaring om efterværn, som kan inddrages
og bruges mere systematisk. Det gælder bl.a. forsøg med efterværn i 4 kommuner samt
projekt i Randers (se SFI-rapporter).
DAV ser gerne, at der bliver arbejdet mere fleksibelt og udforskende med efterværn. Der er i
dag mange system-regler, som hindrer det vigtige relationsarbejde mellem ung og voksen, fx
kontaktperson, pædagog og støtteperson eller andre voksne. Der skal være respekt for og
anerkendelse af den menneskelige kontakt, og det som den kræver. Det skal være nemt at
skabe, udvikle og bevare kontakt og relationer, også som blivende relationer.