Høringsvar om egenbetaling af anbringelse og efterværn

Angående høring over udkast til bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år. Sagsnr: 2019 – 1080

De Anbragtes Vilkår er en brugerforening for nuværende og tidligere anbragte børn og unge. Vi skrev i 2017 via Helga Sofia Andersen, kronikken”Det skal kunne betale sig at arbejde – også for anbragte unge”i Dagbladet Information. Vi sendte kronikken til alle socialordførere i Folketinget, hvor den har været brugt som reference ved flere debatter i Folketingssalen, til netop nærværende ændringsforslag af serviceloven. Det har været en stor glæde for os at opleve hvordan der er blevet lyttet til de levede erfaringer med loven, om egenbetaling af anbringelsen for anbragte under 18 år. Tusind tak for lytte!  

Til det givne udkast, sagsnr: 2019 – 1080, har vi nedenstående input, som vi håber der vil blive taget med ved drøftelserne ved behandlingen af udkastet.

Vi forstår at ændringsforslaget om ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børn og unges egenbetaling, alene af afgrænset til anbragte børn og unge under 18 år, mens ophævelsen ikke vedrører betaling for døgnophold og udslusningsophold for unge fra 18 til og med 22 år.

Det er De Anbragtes Vilkårs anbefaling, at der også ophæves mulighed for egenbetaling af foranstaltninger tilegnet tidligere anbragte unge i alderen 18-22 år, lige som udkastet lægger op til ophævelse for anbragte unge under 18 år.

Det er De Anbragtes Vilkår erfaringer, gennem vores medlemmer og fra vores topmøder for tidligere anbragte unge, hvordan netop overgangsfasen til det unge voksenliv, er en særlig risikofyldt periode mod det unge voksenliv. Det fortælles konsekvent ved vores topmøder, at de tre største ricisier på vej ind i det unge voksenliv er

  • systemtræthed og manglende tillid til støttende kommunale hjælpemuligheder
  • et spinkelt og kompetencesvagt netværk
  • udfordringer med at danne og vedholde relationer

De tre ricisier som de unge pointerer, mener vi forøges hvis de på vej til at etablerer sig i voksenlivet, møder et kommunalt krav der ved 18-22-årsalderen, kræver dem at betale for deres døgn- eller udslusningsophold. 

De følelser Helga beskriver i sin kronik, da hun skal betale for sin egen anbringelse, er ikke anderledes en de følelser en tidligere anbragt i efterværns-alderen oplever. Det er følelsen af at  det omsorgssystem der burde støtte, spænder ben for ens muligheder og giver en, en oplevelse af at være en udgift, føle sig til besvær og være forkert. Egenbetalingen for det omsorgsmiljø man bor i, fjerner herudover muligheden for selvstændiggørelse og for at skabe sig en arbejdsidentitet, som Helga beskriver i sin kronik. 

Netop systemtræthed er et ofte benyttet begreb i rapporter, der redegør for hvorfor nogle unge i Danmark, bliver hjemløse i en ung alder. Det beskriver hvordan nogle unge ikke længere bruger det kommunale systems muligheder, og helt har droppet kommunikationen med den kommune man er borger i, fordi de har mistet tilliden til at det vil hjælpe i den situation man står i. 
Af de knap 7000 hjemløse vi har i Danmark, er der Ifølge Ankestyrelsen 19% af de hjemløse som er tidligere anbragte børn og unge[1], hvor andelen af de tidligere anbragte er fordelingsmæssig størst blandt de unge hjemløse. 

Udover systemtræthed, peger de unge tidligere anbragte fra vores medlemsbase også på, at et svagt netværk og udfordringer med at vedholde relationer, sætter én i en udsat netværksposition i overgangsperioden fra anbringelse til selvstændigt voksenliv. 
Disse risikoer kan en jobansættelse være med til at reducere.

En ansættelse bidrager som vi fortæller via Helgas kronik, både med selvtillid og stolthed ved at være befæstet på arbejdsmarkedet, men det giver også mulighed for at danne gode relationer og for at etablere sig i gode fællesskaber på arbejdspladsen.
Det er brandærgerligt, hvis et kommunalt krav der beder de unge om at betale for sit efterværnstilbud, med lønnen tjent på sit arbejde, blokerer den incitamentets-mulighed der er til arbejdet, og dermed delagtiggørelsen i de her dannende positive fællesskaber. 

18 til 22 årsalderen for tidligere anbragte, bør betragtes som en meget afgørende tid, en tid som rummer en masse potentiale for et godt afsæt ind i voksenlivet. Men det kræver at den tidligere anbragte ikke kapper kontakten til kommunen via systemtræthed, og oplever sig skubbet ud af anbringelsen eller efterværnet via en følelse af at være til besvær i samfundet.  

Vi håber i vil tage vores input med videre ved behandlingen af udkastet, og overveje også at se på muligheden for at ophæve egenbetalingen af døgn- og udslusningsophold ved 18-22 årsalderen. For at give de unge de bedste muligheder til at komme ind på arbejdsmarkedet, via en helt normal motivation til at tage et arbejde med tjent løn, hvor de kan supplere deres netværk i gode fællesskaber. I stedet for at risikere at de vælter ud af anbringelsen og det kommunale system, på bagkant af et krav om et betale for det omsorgsmiljø de bor i. 

Tusind tak for jeres opmærksomhed.

De bedste hilsner fra
David Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen
Formand og bestyrelsesmedlem i De Anbragtes Vilkår 

Mail: formand.dav@gmail.com
deanbragtesvilkar.dk
Mobil: 24623929


[1]”Næsten hver femte hjemløs var anbragt som barn eller ung”, Ankestyrelsen 2014