Vision og mission

Vision​

Det er foreningens vision at være medskabere af et samfund hvor anbringelser løfter børn ud af en udsat position og giver dem mulighed for at udfolde deres fulde potentiale, mens deres livslange læring og livsduelighed fremmes  

Mission​

Foreningen er etableret for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår ved at sikre, at deres viden, interesser og ønsker får en tydelig plads i udviklingen af politik og praksis på anbringelsesområdet, med henblik på at udligne forskelle mellem anbragte og ikke-anbragte børn og unge i Danmark.   

Dette sikres gennem:​

  • At anbragte børn og unge får mulighed for at leve et liv sammen med og på lige fod med ikke anbragte børn og unge i dagtilbud, i skolen, i fritidslivet og i samfundet generelt. 
  • At anbragte og tidligere anbragtes børns erfaringer og oplevelser med anbringelse bliver inddraget som pejlemærke i politik og indsatsudvikling, ligestillet med traditionel forskning.
  • At uddannelse af anbragte opprioriteres i anbringelsen og i overgangsfasen til voksenlivet, hvor den unges fulde faglige potentiale og ønsker får de rette udviklingsbetingelser og støtte til at lykkes. 
  • At anbringelser i højere grad sikres kvaliteter, hvad angår følelsesmæssig tilknytning, kontinuitet, vedvarende relationer, nærvær, identitetsmuligheder mv. Der bør kendetegne et godt børnelivs opvækstmuligheder. 
  • At afstigmatisere og normalisere anbringelse – ved at modarbejde normer i og udenfor anbringelsen, der begrænser, ekskluderer og tabuiserer anbragte og tidligere anbragte: med mål om, at de oplever sig selv som en del af det omgivende samfund uden at føle sig anderledes. 
  • At øge anerkendelse af anbragte og tidligere anbragtes vilkår med forståelse for, at den professionelle anbringelse både kan rumme konstruktive, men også negative forhold for den anbragtes udviklingsmuligheder og identitetsdannelse. 
  • At anbragte får mulighed for at spejle sig i børn, som vokser op under samme vilkår som dem selv, suppleret med venskabsrelationer udenfor anbringelsen. Endelig skal der være identificerbare rollemodeller tilstede i den anbragtes tilværelse, som kan motivere og skabe håb.