Resolution, vedtaget på De Anbragtes Vilkårs landsmøde d. 27. – 28. april 2024
Magtanvendelser må aldrig blive hverdag for anbragte børn og unge. Som tidligere anbragte ved vi, at magtanvendelse ofte udøves og opleves som vold.
Vi anerkender, at der er få – men vigtige situationer, hvor der kan være brug for, at det enkelte barn eller den unge beskyttes, og at magtanvendelser kan være nødvendige for at undgå en farlig situation. Men igen og igen er vi vidner til sager, der viser, hvordan børn og unge svigtes af de voksne, der skal passe på dem. Sagerne tegner et tydeligt billede af, hvad der kan ske, når socialpædagogisk kvalitet og faglighed bliver erstattet med vold, konfliktoptrappende adfærd og utrygge rammer.
De 6.000 årlige, registrerede tilfælde af magtanvendelser er, med al sandsynlighed, toppen af isbjerget. Vi ved, at anbringelsesområdet er kendetegnet ved en usystematisk og mangelfuld indberetningspraksis, og at mørketallet for magtanvendelser derfor uden tvivl er stort, som blandt andet Justitia har rejst. Derfor er vi bekymrede for anbragte børn og unges retssikkerhed, når der lægges an til at gøre det endnu lettere at anvende magt i anbringelseshjem.
Vi ser med stor bekymring på det lovforslag om at ændre Voksenansvarsloven, som regeringen har stillet i marts 2024, der vil øge sandsynligheden for, at der anvendes magt over for anbragte børn og unge. Vi er bekymrede for, at man med forslaget træder ti skridt tilbage i synet på børn og unge. Når kommuner anbringer børn, følger forældreopgaven med – og forældreopgaven er også opdragelse og omsorg. Magtanvendelser bør være allersidste udvej i yderst alvorlige situationer.
Vi er også kritiske over for den proces, der førte frem til lovforslaget, hvor vi som dem, der ved mest om, hvordan magtanvendelser påvirker anbragte børn og unge, ikke blev inddraget eller hørt.
Udvidede beføjelser til brug af magt hjælper ikke børn og unge i vanskeligheder. Det er en tilgang til børn og unge, som vi opponerer stærkt imod, da vi mener, at tvang og fysisk magt forstærker følelsen af afmagt og magtesløshed hos de anbragte børn og unge – både hos dem, der oplever magtanvendelsen og hos dem, der overværer den.
Vi ser alt for ofte, at de voksne placerer ansvaret hos barnet eller den unge, når der sker fysiske magtanvendelser. Det er uacceptabelt. Børn skal ikke have skylden for mangler i den socialpolitiske, kommunale eller pædagogiske værktøjskasse. Fagligt velfunderede magtanvendelser kræver reel faglighed og uddannelse. Vi mener, at alle børn og unge har ret til et godt liv med tryghed og omsorg. Det gælder også de børn og unge, der er anbragt – og det er altid de voksne, der har ansvaret for at sikre børnenes og de unges trivsel.
På vores landsmøde den 27. og 28. april 2024 har vi vedtaget denne resolution, fordi vi er bekymrede for det værdiskred og det børnesyn, som vi mener, at regeringens forslag om ændring af Voksenansvarsloven er udtryk for.
