Hvad er en anbringelse?

I Danmark er næsten 14.000 børn og unge anbragt udenfor hjemmet. De bor således ikke sammen med deres biologiske forældre. Det svarer til ca. 1 % af alle børn og unge i Danmark.

På denne side kan du få indblik i, hvad det vil sige at være anbragt. Du kan bl.a. finde svar på, hvorfor nogle børn bliver anbragt og bor væk fra deres forældre, hvor man bor henne, når man er anbragt og hvad der sker, når man fylder 18 år.

Er du nysgerrig på, hvad De Anbragtes Vilkår har af anbefalinger til at styrke anbringelsesområdet, kan du kigge her.

13.876

børn og unge under 18 år er anbragt

 

ca. 8700

unge modtager ungestøtte

Jeg blev anbragt første gang som 2årig, fordi min mor var meget syg og ikke selv kunne passe min søster og mig. Selvom jeg i mange år havde det svært, kan jeg i dag se, at min anbringelse hjalp mig til at tro mere på mig selv.

– Alexander, 29 år

Hvorfor bliver nogle børn og unge anbragt?

Der kan være mange grunde til at børn og unge bliver anbragt.

Nogen gange skyldes det udfordringer hos forældrene og nogen gange skyldes det, at børnene har behov for særlig støtte. Det kan også være en kombination.

Fælles er, at barnet ikke trives i hjemmet og at det vurderes at være bedst, at man ikke bor fast hos sine forældre.

 

Hvor er man anbragt?

Når man er anbragt, bor man ikke sammen med sine forældre. I stedet for bor man eksempelvis i plejefamilie eller på døgninstitution. Der findes mange forskellige måder at blive anbragt på. De mest almindelige kan du læse om nedenfor.

8.307

Er anbragt i plejefamilie

 

4.391

Er anbragt på et døgntilbud

 

881

Er i andre former for anbringelse

Plejefamilie

Hvis man er anbragt i plejefamilie, bor man hos en almindelig familie i deres hjem. Her kan der også være børn, der så bliver ens plejesøskende.

Der findes desuden ‘kommunale plejefamilier’ der gennem erfaringer eller relevant uddannelse, har forudsætninger for at støtte et barn/ ung med særlige vanskeligheder.

Døgninstitution

På en døgninstitution bor man sammen med andre anbragte børn/ og eller unge, hvor der naturligvis også er voksne. Det kan være i et stort hus, på en gård eller noget helt tredje. Man har typisk sit eget værelse og så er der en række fællesarealer.​

Døgninstitution kaldes ofte også for børne- og unge hjem eller opholdssted. Der er dog forskel på døgninstitution og opholdssted, idet en døgninstitution er offentligt drevet og et opholdssted drives privat.

Opholdssted

Et opholdssted ligner på mange måder en døgninstitution. Man bor sammen med andre anbragte børn og/ eller unge og der er naturligvis også voksne i huset. Et opholdssted kan være et stort hus eller en gård, hvor børnene/ de unge som oftest har eget værelse samt en række fællesarealer, som fx en fælles stue.

Et opholdssted er en privat instituion, hvorimod en døgninstition er offentligt drevet.

Netværksanbringelse

Modsat anbringelser i plejefamilie er en netværksanbringelse, når det anbragte barn har en familie- eller netværksrelation til den familie, barnet er anbragt hos.

En netværksanbringelse er fx hvis et barn bor fast hos sin faster eller sin lærer fra skolen.

Ligesom ved en plejefamilie, indgår barnet/ den unge i det almindelige liv, der er i familien.

Hvordan bliver man anbragt?

Underretninger og den børnefaglige undersøgelse (§50)

En underretning er, når en borger eller en fagperson fortæller kommunen, at han/hun er bekymret for et barns trivsel. Det kan fx være en nabo eller en fra skolen. Kommunerne modtager hvert år mange underretninger. Ved hver underretning, skal det vurderes, om der er grundlag for at iværksætte akutte foranstaltninger til støtte for barnet. Sker det, iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Det er også det, man ofte kalder §50, med henvisning til den paragraf den ligger under i Serviceloven. Formålet for en børnefaglig undersøgelse er at kortlægge forældrenes og barnets behov for støtte i hverdagen. Selve undersøgelsen sker bl.a. gennem samtale med psykologer. Hvis barnet er 12 år, har det ret til egen advokat i sagen. Man har derudover altid ret til en bisidder. Du kan læse mere om, hvad en bisidder er her.

Konklusionen på den børnefaglige undersøgelse kan fx være at familien som samlet hele, skal have støtte i hjemmet, at der skal iværksættes foranstaltninger der støtter i forhold til barnets skolegang eller noget helt tredje. I særlige tilfælde kan en anbringelse udenfor hjemmet vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for barnet.

Du kan læse vores anbefalinger til den børnefaglige undersøgelse samt hvordan vi mener, der skal øget fokus på børns rettigheder her.

Med eller uden samtykke?

Når et barn skal anbringes, sker det enten med eller uden samtykke fra barnets forældre. De fleste anbringelser i Danmark sker med samtykke – altså hvor forældrene er enige i anbringelsen.

Men nogen gange sker en anbringelse uden samtykke. Det er også dét, der kaldes tvangsanbringelse. Her er forældrene altså ikke enige i, at en anbringelse er det bedste for barnet.

Ca. 14% af anbragte børn og unge i Danmark er tvangsanbragte.

Eksempler på mål i en handleplan

​Et handleplansmål kan fx være

“at hjælpe barnet til styrke sine færdigheder i et skolefag”

eller

“at hjælpe barnet med værktøjer og rammer til at håndtere vrede”

Hvad er en handleplan?

En handleplan er det redskab, kommunen bruger til at koordinere og beskrive indsatsen til et anbragt barn. Der bør eksempelvis fremstå, hvorfor barnet/den unge er anbragt, og hvad der skal arbejdes med under anbringelsen for at understøtte barnets/den unges udvikling og trivsel.

Kommunen har pligt til at udarbejde handleplanen.

Det er vigtigt at handleplanen inddrager det anbragte barn selv og, for så vidt det er hensigtsmæssigt, også de biologiske forældre. Sådan sikres det nemlig bedst, at alle omkring barnet/den unge arbejder hen imod de samme fælles mål.
Det er kommunernes ansvar, at udlevere relevante dele af handleplanen til det sted, hvor barnet eller den unge er anbragt.

Vil du blive klogere på, hvordan De Anbragtes Vilkår mener, at arbejdet med handleplaner bør ændres og styrkes videre fra 1. generation af handleplaner, kan du klikke her.

 

Konklusionen på den børnefaglige undersøgelse kan fx være at familien som samlet hele, skal have støtte i hjemmet, at der skal iværksættes foranstaltninger der støtter i forhold til barnets skolegang eller noget helt tredje. I særlige tilfælde kan en anbringelse udenfor hjemmet vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for barnet.

Du kan læse vores anbefalinger til den børnefaglige undersøgelse samt hvordan vi mener, der skal øget fokus på børns rettigheder her.

Hvad er et tilsyn?

Når et barn er anbragt udenfor hjemmet, har kommunen pligt til at føre tilsyn. Det er for at sikre at forholdene for barnet, lever op til dét. Vurderingen tager udgangspunkt i kvalitetsmodel udarbejdet af Socialstyrelsen og tilsynene.
​
Indenfor anbringelsesområdet findes der to slags tilsyn.
​

  • Det driftsorienterede tilsyn (det sociale tilsyn)
    Har fokus på rammerne hos anbringelsesstedet og skal foretages minimum én gang årligt og skal følge op på, om forudsætningerne for den generelle godkendelse af anbringelsesstedet fortsat er til stede. Om det enkelte anbringelsessteds pædagogiske rammer og metoder, fortsat gør anbringelsesstedet i stand til at opfylde de anbragte børns behov, ligesom tilsynet har fokus på anbringelsesstedets økonomi, kompetencer og ledelse.Det driftsorienterede tilsyn omfatter ikke konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier samt netværksplejefamilier og unge, der er anbragt på egne værelser. I disse tilfælde er barnet eller den unge alene omfattet af det personrettede tilsyn jf. nedenfor.

​

  • Det personrettede tilsyn
    Har fokus på det enkeltes barn hvor kommunen skal følge op på, om den hjælp, der er iværksat, fortsat er relevant hos barnet, om anbringelsesstedet behandler det anbragte barn hensigtsmæssigt og at barnet trives og udvikler sig positivt. Det personrettede tilsyn skal som udgangspunkt bl.a. bestå af en samtale med barnet, der så vidt muligt gennemføres uden tilstedeværelse af personer fra anbringelsesstedet, uanset om barnet er anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution.
    Det personrettede tilsyn skal foretages minimum to gange årligt og gælder uanset, hvilken type anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt på. Det er barnets sagsbehandler der foretager det personrettede tilsyn.

​

Vil du vide mere om de to tilsyn?

Du kan læse mere om de to typer tilsyn – driftstilsynet/ socialtilsynet og det personrettede tilsyn – på Social- Indenrigsministeriets hjemmeside her.

Du kan læse om Socialtilsynets ansvar og arbejde her.

Du kan læse vores anbefalinger til at udvikle en bedre tilsynsmodel her.

Whistleblower

Har du oplysninger om bekymrende forhold i en plejefamilie eller på et døgntilbud, kan du henvende dig anonymt til Socialtilsynet.

Det er vigtigt, du får fat i det rigtige tilsyn, i forhold til hvor plejefamilien eller døgntilbuddet hører til.

Du kan læse mere og se en oversigt over de 5 regionale socialtilsyn og ville områder de dækker her.

Man kan klage til Ankestyrelsen

Når kommunen træffer afgørelse om, at anbringe et barn udenfor hjemmet, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Det er kun sagens parter, der kan klage over afgørelsen. Sagens parter er

  • den eller dem, der har forældremyndigheden
  • barnet selv, hvis han/hun er over 12 år
  • den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, men som afgørelsen har “indflydelse” på. Forældre uden forældremyndighed kan således også have klagemulighed.

 

Hvad er Ankestyrelsen?

Ankestyrelsen kan behandle og undersøge sager om børn og unge, der er anbragt. I praksis undersøges det, om kommunen lever op til de regler, der gælder på området. De fleste af de sager, Ankestyrelsen behandler, er klager fra forældre over, at deres kommune har anbragt deres børn uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene – altså tvangsanbringelser.

Særlige aftaler om samvær

I nogle tilfælde vurderes det at være bedst for barnet, at have fx overvåget samvær, at afbryde samværet, anonymisering af opholdssted og/ eller kontrol af brev-, mail- eller telefonkontakt.

Afgørelser om særlige forhold for samvær træffes oftest for en periode af gangen og vil altså sjældent være konstant.

 

Ser anbragte børn og unge deres biologiske familie?

De fleste anbragte børn og unge ser deres biologiske familier. Dog er det meget forskelligt i hvilket omfang. Når et anbragt barn ses med sine biologiske forældre og/ eller søskende, kalder man det ofte for samvær.

Det er kommunens pligt at sørge for, at man som anbragt barn eller ung kan fastholde kontakten og forbindelsen med de biologiske forældre, søskende og netværk.

Kommunen beslutter hvor, hvornår og hvor længe samvær kan finde sted. Det kan varierer en del, hvor nogle anbragte børn har samvær med sin biologiske familie i deres hjem hver weekend, hvor andre anbragte børn får besøg af sine forældre og/ eller søskende, der hvor de selv bor – altså fx hos plejefamilien eller på døgninstitutionen.

Selvom kommunen har opgaven med at fastsætte og regulere samvær og kontakt, skal de dog altid have fokus på barnets behov. Det vil sige, at kommunen skal lægge særligt vægt på barnets synspunkt om samværet og formålet med anbringelsen. Det er altid barnets ret at bestemme samvær og kontakt – ikke forældrenes.

Hvad sker der når man fylder 18?

Ligesom for alle andre unge gælder det, at når man som anbragt ung fylder 18, bliver man myndig.

Mange anbragte unge oplever i dag, at de straks når de fylder 18, skal flytte for sig selv og stå på egne ben.

Der findes dog også en række hjælpe- og støttemuligheder til den unge anbragte, der fylder 18.

 

Tildeling af ungestøtte

Kort fortalt er ungestøtte for tidligere anbragte, at kommunen hjælper eller støtter med fx økonomi eller en kontaktperson, efter man er fyldt 18 år. For at kunne modtage ungestøtte i relation til anbringelse, skal man have haft en kontaktperson eller have været anbragt udenfor hjemmet før det fyldte 18. år, ligesom man skal vurderes at have brug for støtte for at sikre en god overgang til voksenlivet. Ungestøtte er en fællesbetegnelse, der dækker over forskellige typer af støtte. Man kan få ungestøtte til og med det fyldte 22. år.

Det er ikke alle tidligere anbragte, der er i ungestøtte. Det er derimod noget man søger om og får tildelt af kommunen.

Du kan læse om de mest anvendte støttende foranstaltninger i efterværn nedenfor.

Du kan læse vores anbefalinger til et styrket ungestøtte her.

 

Økonomisk støtte til etablering

Har man været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan søge om økonomisk hjælp til fx møbler eller indskud til en bolig.

 

Tildeling af støtte/ kontaktperson

Tildeling af støtte/ kontaktperson betyder at den tidligere anbragte har en fast voksenkontakt, der kan yde rådgivning, vejledning og støtte.

 

Udslusning

Udslusning er, når man fx for mulighed for at blive boende på sit døgntilbud eller i sin plejefamilie efter man er blevet 18.

Udslusning kan også være muligheden for at bo i hybel, der er en slags ungdomsbolig.

Genetablering af efterværn

Der kan være forskellige grunde til at efterværn ikke iværksættes, når den unge fylder 18. Den unge kan dog søge efterværn senere (frem til det 23. år).

Efterværn kan således blive tildelt eller (gen)etableret hvis

  • den unge fortryder at have afvist støtte tidligere og behovet fortsat er til stede,
  • den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller
  • støtte er ophørt, men behovet for støtte opstår igen, fx hvis den unge kommer ud for en krise eller andre forhold som påvirker den unges livssituation.

Kilder: Danmarks Statistik 2023, Danmarks Statistik 2024, Socialpolitisk Redegørelse 2022, Socialstyrelsen