Tidligere anbragt: Min historie fortæller en nedslående sandhed om vores ellers så rige samfund
Debatindlæg af Stefan Rundstrøm
Politiken
24.10.2021
Jeg var anbragt, fra jeg var 13, til jeg var 18 år. Jeg kom ud på den anden side i god behold. Men det kan kommunen ikke tage æren for. Tværtimod. Vi har skabt et barokt system, der frarøver de anbragte deres barndom.
Læs debatindlægget her.
Vi er bange for at miste alting, når vi fylder 18
Debatindlæg af Fransiska Mannerup, Line Andreasen & Cecilia Alejandra Ramón Larrosa
Samfundet poster mange ressourcer i at hjælpe anbragte børn. Men det kan være spildt, hvis de slippes, før de er rodfæstet godt i voksenlivet, skriver dagens kronikører, der alle er tidligere anbragte.
Læs debatindlægget her.
Tidligere anbragt: Vi kan godt, I skal bare tro på os
Debatindlæg af Cecilia Alejandra Ramón Larrosa
Jeg vil ikke underminere andre anbragtes problemstillinger og udfordringer, jeg kender selv til mange af dem, og jeg har stået i samme suppedas, men jeg tror på, at vi anbragte er mindst lige så kyndige til at få en uddannelse og komme i arbejde som jævnaldrende hjemmeboende børn.
Læs debatindlægget her.
Opråb fra børnehjemmet i Herlev
Kronik af Stefan Rundstrøm
Herlev Bladet
25.03.2021
En personlig beretning fra døgninstitutionen Dildhaven i Herlev. Beretningen kommer i kølvandet på dokumentaren ‘Opråb fra børnehjemmet’, der blev vist på TV2 i foråret 2021, hvor nuværende og tidligere anbragte fortalte om omsorgssvigt, ulovlige magtanvendelser og andre uacceptable forhold på nutidens døgntilbud.
Læs kronikken her.
Trods moderne anbringelser er der minimal forskel på at være anbragt barn i 2021 og i 1960
Kronik af bl.a. Line Andreasen & Fransiska Mannerup
I forhandlingerne om reformudspillet ’Børnene først’ skal politikerne sørge for, at fortidens problemorienterede sagsbehandling forkastes. I stedet bør tryghed, kærlighed og omsorg for det enkelte barn spille den centrale rolle, skriver leder på Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed, frivillig i De Anbragtes Vilkår Line Andreasen og bestyrelsesmedlem i De Anbragtes Vilkår Fransiska Mannerup
Læs kronikken her.
Som tidligere anbragt, kan jeg tælle fire folkeskoler og syv hjem før min tiårs fødselsdag. Det taler måske næsten for sig selv?
Debatindlæg af Ditte Marie Specht
Vi er glade for, at regeringen vil styrke indsatsen for det gode børneliv. Men fokus bør være på mere stabilitet og kontinuerlighed og ikke opbrud og adoption.
Læs debatindlægget her.
Gang på gang mistede vi de voksne, vi stolede allermest på
Læserbrev af Alexander Sørensen & Emma-Luna Löwe Jensen
I løbet af opvæksten udskiftes de voksne, som anbragte børn har knyttet sig til, gentagne gange. Og det er både hårdt og ensomt. Derfor skal anbragte børn sikres, at den samme voksne følger dem fra start til slut, skriver Emma-Luna Löwe Jensen og Alexander Sørensen i dette debatindlæg
Læs kommentaren her.
Tre voksne om deres barndom i plejefamilier: “Omsorg skal ikke være en god forretning”
Debatindlæg af Thomas de Oliveira, Fransiska Mannerup & Alexander Sørensen
Skal det virkelig være børnenes ansvar at observere og afrapportere til kommunerne, om de pågældende plejefamilier er kompetente?
Læs debatindlægget her.
Skal man hjælpe en tidligere anbragt ung ind i voksenlivet, dur det ikke, at man kun engagerer sig kl. 8-16
Debatindlæg af bl.a. Helga Sofia Nielsen, Leika Fuglsang, Line Andreasen & Emma-Luna Löwe Jensen
I overgangen til voksenlivet har tidligere anbragte brug for det samme som alle unge: Voksne, der vil støtte os, præcis som forældre i velfungerende familier støtter deres børn.
Læs debatindlægget her.
Studerende: Anbringelse reddede mig, men slog mig også næsten ihjel
Debatindlæg af Helga Sofia Nielsen
Jeg var lykkelig, da jeg endelig blev fjernet fra mine forældre. Men svigtene fortsatte på institutionen, der skulle være mit nye hjem.
Læs debatindlægget her.






