Det gør vi

Sådan arbejder vi

De Anbragtes Vilkår arbejder med at indsamle viden og erfaringer fra både nuværende og tidligere anbragte. Den indsamlede viden bliver bearbejdet og systematiseret, hvorefter den aktivt kommunikeres til både praksis, forskning og politikere med formål om at skabe et bedre anbringelsesområde.

Foreningen arbejder både for og med anbragte, ligesom vi både engagerer og aktiverer nuværende og tidligere anbragte i arbejdet. Konkret kan personer med anbringelseserfaring bidrage til arbejdet indenfor praksisudvikling, politik udvikling og peer-arbejde.

 

De Anbragtes Vilkårs årsberetning

Vi udarbejder hvert år en årsrapport, der viser og beskriver det forgange år med billeder og tekst. Her kan alle interesserede blive klogere på, hvordan vi arbejder og få indblik i, hvad vi konkret har arbejdet med det seneste år.

Du finder dem her.

Sådan arbejder vi med de levede erfaringer

Hvor får vi vores viden fra?

  • De Anbragtes Vilkårs frivillige – både nuværende og tidligere anbragte
  • Besøg på døgninstitutioner
  • Topmøde – årlige topmøder for tidligere anbragte
  • Tæt samarbejde med andre bruger- og børneorganisationer, herunder ‘Alliancen for anbragte børn og unge’.

Hvordan arbejder vi med den tilegnede viden?

Al den viden vi får bearbejdes og systematiseres, så det kan løftes som konkrete anbefalinger til og indsigter i området.

  • Foreningens eksisterende viden udvides, understøttes og bekræftes af ny viden
  • Ny viden fra fx topmøder og besøg på døgninstitutioner bearbejdes altid i samarbejde med vores Advisory Board og Ekspertgruppe
  • Vi forsøger så vidt muligt at understøtte vores konklusioner med relevant forskning og statistikker

Hvor ender vores arbejde?

Vores viden kommunikerer vi aktivt til anbringelsesområdets aktører:

  • Formidling og oplysning via de sociale medier (Facebook, LinkedIn og Twitter)
  • Dialog og anbefaling til politikere
  • Netværk og samarbejde med relevante faglige organisationer, såsom FADD, LOS, SL osv.
  • Samarbejde med ledelsesorganisationer som fx KL og Børne-og Kulturchefforeningen
  • Sidde med i følgegrupper for forskning
  • Arrangere debatter og konferencer på bl.a. Folkemødet og Ungdommens Folkemøde

Hvorfor er det vigtigt med en stærk organisation for anbragte børn og unge?

De Anbragtes Vilkårs arbejder med at skabe forandring på flere niveauer:

At fortælle sin egen historie som nuværende eller tidligere anbragt har i sig selv en vigtig betydning. Som organisation – og som samfund – kan vi blive klogere af den enkeltes historie. Det giver desuden den enkelte en oplevelse af empowerment, når ens personlige historie og erfaring, kan være med til at gøre en forskel og skabe værdi for andre.

Samtidig spiller den enkeltes historie og erfaring ind i foreningens samlede viden og bidrager til, at vi kan repræsentere en bred og nuanceret viden på tværs af de manges historier. I forlængelse af det ser vi en vigtighed i, at viden fra nuværende anbragte børn og unge står ved siden af levede erfaringer og refleksioner fra tidligere anbragte voksne. Det ser vi som vigtigt, da man oplever, føler og reflekterer forskelligt over hændelser og omstændigheder gennem hele livet.

De levede erfaringer er centrale inputs, hvis vi vil styrke anbringelsesområdet. I DAV tror vi på og arbejder for, at disse levede erfaringer kan skabe forandring i praksis, samt skabe nye rammer og strukturer i forhold til både lovgivning, økonomi og strukturelt i et mere langsigtet perspektiv.

Vores ambition er at mindske den ulighed i muligheder og vilkår, der eksisterer mellem anbragte og ikke-anbragte i Danmark.

Femtrinsmodel