Forening & Bestyrelse

Form foreningen og bestyrelsen til næste Landsmøde

Som medlem kan du nu tilmelde dig De Anbragtes Vilkårs Landsmøde d. 5 & 6. april 2025. Her har man mulighed for at stille op til bestyrelsen, stemme for eller imod nye vedtægtsændringer og ikke mindst være med til at drøfte retning og fokus for DAV fremover. Det er en weekend med masser af mulighed for at influere den fremtidige forening og høre mere om det arbejde, der hver dag bliver udført af bestyrelse, sekretariat og medlemmer.

Læs mere om Landsmødet og tilmeld dig her.

Foreningen

De Anbragtes Vilkår er en medlemsforening. Vi har både ordinære medlemmer med anbringelsesbaggrund og støttemedlemmer, der ønsker at bakke op om vores arbejde for styrkede vilkår til tidligere og nuværende anbragte.

Vi ønsker, at alle kan komme til orde – både når vi former fremtidens socialpolitik – og når vi beslutter ting i foreningen. Derfor holder vi hvert år et Landsmøde for alle medlemmer. På Landsmødet er alle deltagende medlemmer med til at bestemme, hvad DAV skal arbejde for de kommende år. Det er den formelle ramme for de store beslutninger.

Ordinære medlemmer har desuden mulighed for at engagere sig yderligere og bruge deres egen erfaring med anbringelse til aktivt at arbejde for et styrket anbringelsesområde. Du kan læse om mulighederne for engagement her.

Bestyrelsen

De Anbragtes Vilkårs bestyrelse består af 9 medlemmer. Medlemmer af bestyrelsen vælges af foreningens ordinære medlemmer og vælges for en 1-årig eller 2-årig periode.

Det er vedtægtsbestemt, at minimum halvdelen af bestyrelsen skal have anbringelsesbaggrund. for at sikre, at anbringelseserfaringerne er fundamentet i foreningens arbejde. Vi har dog også bestyrelsesmedlemmer, som ikke har været anbragt, da vi også ønsker en bred vifte af kompetencer og erfaringer repræsenteret i bestyrelsesarbejdet. Du kan se nuværende medlemmer af bestyrelsen længere nede på siden.

Udover at lede bestyrelsens arbejde og repræsentere bestyrelsen i dialogen med DAVs medlemmer, har forpersonskabet til opgave at repræsentere foreningen udadtil.

Årsrapporter og regnskaber

De Anbragtes Vilkår udgiver hvert år en årsrapport, der kigger nærmere på foreningens aktiviteter og milepæle i det forgangne år, samt et årsregnskab og et indsamlingsregnskab. Årsrapporten, der er bagudrettet, udkommer i første kvartal. Årsregnskab og indsamlingsregnskab præsenteres og godkendes på foreningens årlige Landsmøde i april.

Du kan se tidligere årsrapporter og regnskaber her.

Vedtægter i De Anbragtes Vilkår

Vedtægterne udgør foreningens rammer og fremgangsmåde. Der kan indstilles ændringer af eksisterende eller forslag til nye vedtægter forud for et Landsmøde, hvor medlemmerne stemmer om dem.

Du kan læse foreningens gældende vedtægter her.

Holdningsprogram

Foreningen arbejder med og stemmer om et principprogram i ulige år og et holdningsprogram i lige år. Arbejdet med samt behandlingen af principprogram og holdningsprogram sker på det årlige Landsmøde i april.

Holdningsprogrammet repræsenterer DAVs grundholdninger. Det er en opsamling på de historier, oplevelser og erfaringer, som nuværende og tidligere anbragte løbende har bidraget og bidrager med ind i foreningens arbejde. Du kan læse det gældende holdningsprogram her.

Principprogram

Foreningen arbejder med og stemmer om et principprogram i ulige år og et holdningsprogram i lige år. Arbejdet med samt behandlingen af principprogram og holdningsprogram sker på det årlige Landsmøde i april.

Principprogrammet beskriver DAVs kerneværdier og normer for, hvordan vi arbejder i det daglige, ligesom det også beskriver vores forandringsmetode og grundlæggende børnesyn. Principprogrammet danner grundlag for vores politikudvikling. Du kan læse det gældende principprogram her.

Hvem sidder i DAVs bestyrelse?

Fransiska Mannerup, forperson

Line Andreasen, næstforperson

Rebecca Nøddelund

Dorte Bukdahl

Kathrine Dyre Rubini

Katrine Iversen

Helga Sofia Nielsen

Steffen Fjordside

Jeanette Hanggard Thielfoldt