De Anbragtes Vilkår går ind i arbejdet med den kommende reform af plejefamilieområdet
De Anbragtes Vilkår (DAV) arbejder for, at alle børn og unge i anbringelse, møder trygge hjem.
Alt for mange oplever ustabilitet, sammenbrud og mange skift i deres anbringelse.
Samtidig er antallet af plejefamilier faldet med 20 % siden 2014.
Tilsammen peger det på behovet for forandringer. Bedre rammer skal sikre, at anbringelse i
plejefamilie reelt betyder et godt børneliv og en god vej videre. Lykkes det at sikre tydelige
forventninger og gode rammer, vil det uden tvivl samtidig bidrage til, at flere af dem, som
rigtigt vil åbne deres hjerter og familier for et barn i anbringelse, melder sig på banen.
Derfor har vi følgende anbefalinger som bidrag til en reform af plejefamilieområdet.
Find dem der rigtigt vil os – plejefamilier skal forpligtes på at tage forældreopgaven på sig
Vi anbefaler at styrke rammerne for den omsorgsfulde forældrerolle inkl. den del, der
handler om at bakke op om barnets skolegang. Tydelige rammer og forventninger vil
mindske risikoen for svigt og sammenbrud og sikre det bedst mulige match, hvilket også gør
det mere attraktivt at være plejefamilie.
• I rekruttering af plejefamilier, skal det gøres klart, hvad der ligger i ”opgaven”, og det skal
sikres, at de er klar til reelt at åbne egen familie for et plejebarn. Her bør også være
opmærksomhed på antallet af børn i hjemmet inkl. børn i støtteophold, og på antal børn
”der har været igennem”, så det sikres, at der er plads i hjertet og tid til at være der.
• Kommunen skal forpligtes på en forventningsafstemning, hvor barnet eller den unge deltager
aktivt, for at sikre det rette match med en plejefamilie. I det tilfælde, hvor der reelt ikke er
flere muligheder, bliver det ekstra vigtigt at tale om, hvordan man kan lande godt i familien.
• Plejeforældre skal ligesom biologiske forældre investere i børnenes deltagelse fx i
arrangementer i skolen – og tænkes ind på lige fod (herunder sikres adgang til alle relevante
platforme). Plejefamilier bør forpligtes på at sikre barnet nødvendig støtte til skolegang
herunder fx lektiehjælp, hvis ikke plejeforældrene selv kan løfte den del.
• I lyset af, at socialtilsynenes opgave er kraftigt beskåret, bliver det ekstra vigtigt på anden vis
at sikre, at plejefamilierne har og fastholder den rette tilgang til opgaven, både mht.
forældreopgaven ift. skolegang, fritidsliv og relationer, herunder at det personrettede tilsyn
klædes på” og sikres ressourcer til at kunne understøtte dette.
• Det bør under temaet ”Fysiske rammer” i kvalitetsmodellen specificeres, at socialtilsynene bør
kigge efter om anbragte børn og unge har lige adgang til hjemmets rammer som husets
øvrige beboere i tillæg til at kigge efter om hjemmets indretning bærer præg af, at
barnet/den unge bor der.
• Potentialet i netværksanbringelser bør afsøges. Der bør ses på nordiske såvel som de
begrænsede danske erfaringer – og det bør afdækkes, hvad denne særlige konstruktion
betyder for børnene og de unge, både mht. potentialer og udfordringer. Det bør,
eksempelvis ifm. VIVEs trivselsundersøgelse blandt børn og unge i anbringelse, undersøges
specifikt, hvordan trivslen er blandt børn og unge, der er netværksanbragt, samt hvad der
bidrager til hhv. udfordrer trivslen.
… og pas godt på dem – behov for bedre opbakning
For mange børn og unge i plejefamilier – og dermed deres plejeforældre – oplever at det
er urimeligt svært at få støtte. Det kan fx handle om psykologhjælp, hvis man som barn/ung
udvikler en spiseforstyrrelse eller på anden vis har brug for fx psykologhjælp. I DAV mener vi,
at (børn og unge i plejefamilier og) plejefamilier skal sikres bedre rammer inkl. hjælp ved
behov. Derfor anbefaler vi:
• Bedre supervision, sparring og rådgivning af plejefamilier. Der bør altid være tilgængelig,
fagligt kvalificeret rådgivning, hvis en plejefamilie er presset i relationen til et plejebarn. Det
bør være muligt at komme i kontakt med rådgivning med det samme, hvis behovet er akut.
• Plejefamilier skal bakke op om anbragtes børn og unges relationer til deres biologiske familier,
hvis barnet/den unge ønsker det. Rådgiver har et særligt ansvar for at understøtte og for at
være med til at gribe, hvis der opstår konflikter. Her bør rådgiver forpligtes på at sikre, at der
er en plan for håndtering, så det ikke de facto bliver barnet, der står med ansvaret.
• Plejefamilier skal sikres mulighed for supervision/støtte ifm. håndtering af samarbejdet med
barnets/den unges biologiske familie, samtidig bør de biologiske forældre på samme vis
understøttes i samarbejde til barnets/den unges bedste.
• Det bør generelt præciseres, at tilsynene skal have til opgave at modtage (indsamle),
vurdere og rådgive om handling på brug af magt i plejefamilier. Samtidig bør det sikres, at
der er opmærksomhed på temaet i det personrettede tilsyn samt i supervision og støtte til
børn og plejefamilier. Som det er i dag, er plejefamilier ikke tydeligt underlagt krav om at
indberette magtanvendelser. Nogle steder er det praksis, at de gør det alligevel og tilsynet
følger op. Andre steder er det ikke, og tilsynet holder ikke øje.
• Voksne i specialiserede og forstærkede plejefamilier bør underlægges krav i Lov om
voksenansvar på lige fod med voksne på børne- og ungehjem. Ad den vej gives adgang for
tilsynene til at følge op – både på konkrete indberetninger men også i tilfælde, hvor der aldrig
er nogen indberetninger, for at undersøge, om det afspejler virkeligheden.
Fjern den økonomiske tænkning fra anbragte børn og unge, så får rigtigt plads i familien
Mange, der bliver anbragt i en plejefamilie, oplever undervejs i anbringelsen at være
”nogens arbejde” mere end ”nogens barn”. Helt konkret fylder økonomien omkring
anbringelsen meget i mange plejefamilieanbragte børn og unges liv, og det handler både
om aflønningsmodellen og om, hvordan familien kompenseres for udgifter. På tværs
gælder det, at det står i vejen for, at et børneliv i en plejefamilie kan være bare
tilnærmelsesvist ”normalt”. Derfor anbefaler vi:
• At der i screening af potentielle plejeforældre skal fokus på at afklare om de er drevet af
ønsket om at være der for et barn og åbne egen familie for det barn – herunder at holde fast
i kontakten på det lange sigt.
• Plejeforældrenes lønforhandlinger og dialog om udgifter med kommunen skal holdes adskilt
fra børnenes sager.
• Der skal indføres en ny aflønningsmodel så der ikke udløses en økonomisk ’bonus’ for
plejefamilien, når et barn mistrives. Vederlaget bør i stedet fastsættes efter plejefamiliens
kompetencer, faglige kvalifikationer og familiens samlede kapacitet, hvor det afgørende er
at sikre familien nødvendig økonomisk tryghed. Her er gennemsnitsmodellen ikke en løsning
idet familier og omstændigheder er forskellige.
• Vederlag for opgaven skal honoreres ud fra samme og gennemsigtige udgangspunkt,
uanset hvilken kommune plejefamilien samarbejder med.
Ingen bør frygte at gå alene ind i voksenlivet
Vi anbefaler at realisere visionen fra Børnene Først om, at når samfundet først har taget
ansvaret for et barn/ung, må vi ikke give slip, før den unge er godt undervejs ind i
voksenlivet. Lige nu har mange relationer med plejefamilie en udløbsdato, nemlig når de
unge fylder 18 år/flytter. Vi mener, at når man siger ja tak til at blive nogens plejefamilie, så
skal det være ja tak til en relation for livet inkl., at man som plejeforældre til en ung voksen
selv rækker ud. Det kræver opbakning fra samfundet med bl.a. ungestøtte.
• At relationen mellem plejebarn og plejefamilie ikke ophører, når man fylder 18 år.
• Frem til det 30. år skal systemet stå klar til at støtte og bakke op. Det indebærer en tryg
relation, stabil bolig og økonomi samt en plan for fremtiden. Det er på linje med Børnene først
om ikke at slippe anbragte unge før de har slået rod i voksenlivet med bolig, uddannelse/job
og netværk.
