Se videoinvitation til samtale med De Anbragtes Vilkår her:

pssst. hvis videokvaliteten er dårlig kan du trykke på ikonet i videoens øverste højre hjørne, tryk på ‘kvalitet’ og vælg 1080p.

Vil du hjælpe os?

Skriv eller ring til Neel (ansat hos De Anbragtes Vilkår)
på +45 24 41 21 45 eller neel@deanbragtesvilkar.dk

Hvis du har nogle spørgsmål eller vil vide mere inden du siger ja eller nej,
så kan du også skrive til Neel. Samtalen er frivillig, og du kan altid fortryde.
Du kan også bede din plejefamilie eller kontaktperson på kommunen om at kontakte os, hvis du vil hjælpe.

Hvorfor vil vi gerne snakke med dig og andre børn og unge i plejefamilier?
  • Vi vil gerne snakke med dig, fordi vi gerne vil høre, hvordan du oplever det at være barn eller ung i anbringelse. Vi snakker med flere børn og unge, fordi I kan have forskellige oplevelser, tanker og meninger. Det, du fortæller, kan være med til at gøre os klogere på, hvad der fungerer godt, og hvad der kan gøres bedre. Den viden vi får fra dig og andre børn og unge bruger vi til at udvikle anbringelsesområdet i samarbejde med kommuner, plejefamilier og politikere. 
Hvad skal vi tale om?
  • Vi vil gerne snakke med dig om, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag, hvordan det er at bo i plejefamilie, og hvordan voksne bedst kan støtte dig. Og vil vi rigtig gerne have din tanker om, hvordan vi kan lave nogle sjove aktiviteter for børn/unge i anbringelse, hvor man kan prøve at udtrykke ens oplevelser og budskaber på en kreativ måde samt møde andre som også bor i plejefamilie
  • De kreative aktiviteter i hjælper os med at gøre gode, skal vi lave i 2027-2028 i jeres kommuner, så i har selv mulighed for at deltage, hvis i har lyst.
Anonymitet
  • Vi sørger for, at de voksne omkring dig, ikke får at vide, hvad du har fortalt os – dit bidrag bliver anonymiseret. Vi vil gerne optage samtalen på diktafon, hvis det er okay med dig. Det gør vi, fordi vi gerne vil huske alle dine pointer. Lydfilen bliver slettet bagefter. Vi samler mange børn og unges viden og budskaber sammen på tværs af jeres fortællinger og bruger det til at udvikle området.
Hvordan foregår en samtale?
  • Vi vil gerne snakke med dig og andre børn/unge som bor i plejefamilier i grupper af 3-4. Det er også muligt at snakke med os alene. Det er to voksne, der selv har boet i plejefamilier, som du kommer til at tale med og de sender videohilsen til dig inden, så du kan se hvem du skal møde.

Som tak for at dele din unikke viden med os, får du et gavekort til en biograftur for 2 + sodavand og popcorn.

Tid og sted
  • Samtalen kommer til at vare cirka 45-60 minutter og vil foregå et sted tæt på dig fx et lokale på biblioteket, din skole eller lignende. Vi sørger for snacks og drikkevarer.
Hvornår
  • Vi vil gerne snakke med dig og andre børn/unge mellem slut oktober og slut november. Det kan være en eftermiddag efter skole eller i weekenden, det aftaler vi med dig og de andre børn og unge.
Hvem er De Anbragtes Vilkår?
  • De Anbragtes Vilkår (DAV) er en forening som arbejder for at forbedre vilkår for børn og unge samt voksne med anbringelseserfaring. De ansatte i DAV er både voksne med anbringelseserfaring og uden.
  • Vi laver arrangementer for alle med anbringelseserfaring. Vi holder bl.a. landsmøder og topmøder, hvor vi snakker om hvad og hvordan vi skal arbejde med anbringelsesområdet.
  • Vi samarbejder med kommuner, politikere, børne- og ungehjem samt plejefamilier om at forbedre børn, unge og voksne med anbringelseserfarings vilkår.
  • Vi laver også aktiviteter og fællesskaber for børn og unge, der sætter fokus på deres vilkår og rettigheder. Vi har bl.a. lavet forløb, hvor unge har lært at lave portrætfilm eller lært at skrive og fremføre en tale om de budskaber og fortællinger, der er vigtige for dem.
Vil du se mere om hvad vi laver? 
Vil du læse mere om hvad andre børn og unge i anbringelser fortæller?

Mange børn og unge bliver spurgt ‘hvorfor blev du anbragt’, men hos DAV bliver du spurgt ‘hvordan var det at være anbragt’.

– Ung med anbringelseserfaring

Det fedeste er følelsen af, at man faktisk kan være med til at gøre en forskel. At egne erfaringer ikke bare er noget, man har været igennem, men noget der kan bruges til at forbedre anbringelser for alle.

– Ung med anbringelseserfaring

Jeg syntes det var fantastisk at opleve, at der findes en kæmpe flok mennesker, der ligesom mig, også havde været anbragt. Det synes jeg stadigvæk er meget kraftfuldt, når vi samles og kæmper for bedre vilkår for os.

– Fransiska Mannerup
Forkvinde hos De Anbragtes Vilkår