Information til fagpersoner i kommunerne


Du kan se videoinvitationen som børn og unge har fået her:

 

pssst. hvis videokvaliteten er dårlig kan du trykke på ikonet i videoens øverste højre hjørne, tryk på ‘kvalitet’ og vælg 1080p.

Links til plejefamilier, børn og unge og forældre:

Video fra Neel (projektleder i DAV) til fagpersoner

Vigtige datoer efterår 2026

21.10.26 holder vi to online informationsmøder til plejeforældre/plejefamilier. Det er klokken 9.30-10.00 og 20.00-20.30. De tilmelder sig til projektleder Neel på neel@deanbragtesvilkar.dk

Mødet er for alle plejefamilier på tværs af de tre samarbejdskommuner og fortæller lidt om hvorfor vi gerne vil snakke med deres børn og unge

Slut oktober-slut november (måske start december) vil vi gerne snakke med børn og unge i jeres kommuner. Vi har lagt op til gruppeinterviews, men hvis barnet/den unge gerne vil tale med os alene kan vi også det.

FAQ om projektet

Hvem er med i projektet og hvor er midlerne fra?
  • De Anbragtes Vilkår og Herning, Svendborg og Ballerup kommune.
  • Projektet hedder “Vores erfaringer i spil – De Anbragtes Vilkår giver ordet til børn og unge i plejefamilie“.
  • Midlerne er blevet tildelt fra Social og Boligstyrelsen og vi er 4 tilskudsmodtagere. Børnehjælpsdagen, Backup i Røde Kors, Red Barnet og DAV.
  • Projektet løber fra januar 2026 til slutningen af december 2028.
Kan alle børn uagtet anbringelsestype være med i projektet?
  • Desværre ikke. Midlerne til projektet skal specifikt bruges på børn og unge i plejefamilier.
Interviews/samtaler i efteråret 2026
  • Hvor mange og hvorfor: Vi vil gerne snakke med børn og unge om deres hverdag i en plejefamilie. Vi håber på 5-10 børn i hver kommune. Vi vil gerne bruge den viden til at give tilbage til plejefamilier, kommuner og politikere. Både der hvor det fungerer rigtigt godt, og der hvor børn og unge ønsker forbedringer.
  • Alder: 12-23 år
  • Hvem: Det er to voksne med anbringelsesbaggrund som skal snakke med børn og unge. De er ansat i De Anbragtes Vilkår.
  • Format: Gruppeinterviews (3-4), men vi kan sagtens lave individuelle interviews, men vi vil gerne samle nogle i grupper, hvis det kan lade sig gøre.
  • Forplejning: Vi sørger for pizza og drikkevarer
  • Gavekort: De får et gavekort til biografen for to personer + popcorn og sodavand.
  • Tidspunkt og lokation: Det kan være efter skole, det kan være i weekenden, det kan være et sted i lokalområdet eller der hvor de mødes med deres børne og ungerådgiver. Vi er åbne for, at det skal passe barnet/den unge bedst. Helst fysisk men online kan også lade sig gøre. Hvad i vurderer kan få barnet/den unge til at deltage, er det vi går med.
Må voksne være med til interviews?
  • Vi vil som udgangspunkt ikke have voksne til stede under samtaler, da det fortrolige peer-rum vi gerne vil sørge for skabes bliver brudt. Hvis et barn eller en ung kun vil snakke med os, hvis deres plejeforældre eller en anden voksen eller ven er med, så kan vi godt finde ud af det.
Er det kun de børn, som bliver interviewet i efteråret, som kan være med i kreative forløb for børn og unge i 2027-2028?
  • Nej, alle børn/unge mellem 12-23 som er i plejefamilier i samarbejdskommunerne kan tilmelde sig de kreative forløb i 2027-2028. Vi håber selvfølgelig, at nogle af de børn/unge som vi snakker med i efteråret, kunne have lyst til deltage i de kreative forløb, som de også er med til at udvikle på. Men hvis de kun er interesseret i at snakke med os, så er det også helt fint.
Hvem kan deltage i kurser for plejefamilier i 2027-2028.
  • Alle plejefamilier i de forskellige kommuner kan deltage, dsv. det behøves ikke være plejefamilier med børn og unge på en bestemt alder eller dem hvis barn/unge skal interviewes eller er med i kreative forløb.
Hvad vil vi med projeket?
  • Vi er i DAV en politisk og praksisorienteret organisation, derfor vil vi gerne indsamle viden og levede erfaringer fra børn og unge i plejefamilier, så vi på baggrund af deres fortællinger kan pege på, hvor vi gør det godt på anbringelsesområdet, og hvor der er plads til forbedring. Vi skaber opmærksomhed omkring børn, unge og voksne med anbringelseserfarings vilkår og laver konstruktive samarbejder med kommuner, plejefamilier, børn- og ungehjem samt politikere om, hvor vi kan udvikle praksis og rettigheder med udgangspunkt i de levede erfaringer.
  • Demokratisk selvtillid: vi vil gerne være med til at give børn og unge i plejefamilier mulighed for at komme til orde og fortælle hvad de synes voksne på anbringelsesområdet skal vide om det at være barn og ung i en plejefamilie. Vi vil gerne være med til at de får styrket troen på, at deres erfaringer er vigtige og værdifulde at dele, at vi lytter til dem og tillid til, at deres stemme kan være med til at skabe forandringer og bedre vilkår på anbringelsesområdet.
  • Netværksskabende: vi ønsker også at skabe mulighed for, at de kan møde både andre børn og unge i plejefamilier og voksne med anbringelseserfaring som de kan spejle sig i. Børn og unge på børne- og ungehjem møder hinanden i hverdagen og kan snakke om de gode ting og svære ting ved at være anbragt, hvor børn og unge i plejefamilier har færre muligheder for det.
  • Politik og praksisudvikling: den viden vi får fra børn og unge gennem interviews og forløb vil blive anonymiseret og tilbageleveret til kommuner, plejefamilier og politikere som kan arbejde videre med indsigterne, der hvor det er muligt.
Hvad vil vi med de kreative forløb?
  • Vores mål med de kreative forløb, udover at tilbyde fællesskaber, også at lære børn og unge at udtrykke deres oplevelser og erfaringer på en ny og kreativ måde.
  • Vi har allerede afholdt forskellige kreative forløb for børn og unge fra 15-25 år. Det ene forløb, var en portrætfilmskole, hvor børn og unge over 6 aftener lærte at lave en film om et emne, som de synes var vigtigt. Det andet forløb var et talerskoleforløb over 5 aftener, hvor børn og unge lærte at skrive og fremføre en tale. Begge forløb blev afsluttet med arrangementer, hvor familie, venner og voksne på anbringelsesområdet blev inviteret.
  • Vi vil gerne udvikle nye kreative forløb og ønsker også at de kreative output/produkter måske kan bruges i en udstilling, til et arrangement eller lignende. Vi udvikler på det løbende og kan ikke love noget endnu, men vi håber på, det kan blive brugt på en måde som er meningsfuld for de børn og unge, som har lyst til at det de laver i de kreative forløb skal ud og leve i verdenen.
  • Geografi, tidsrum, indhold, datoer osv. vil blive oplyst senere, når vi har sparret med børn og unge.
  • Der er to voksne erfaringskonsulenter, der skal være værter på kreative forløb sammen med en kreativ konsulent.
  • Eventuelle transportudgifter til børn og unge ifm. interviews og kreative forløb betales af kommunerne og er indregnet i budgettet.
Tidslinje og aktiviteter 2026-2028 (som det ser ud i oktober 2026)
  • I efteråret 2026 vil vi gerne snakke med børn og unge i kommunerne omkring hvad der fylder i deres hverdagsliv, og hvad de har på hjerte. Vi vil også gerne have deres hjælp til at udvikle kreative forløb/aktiviterer for dem, som vi senere skal afholde i 2027-2028.
  • I 2027-2028 vil vi i hver kommune afholde 2 årlige kreative forløb for børn og unge. Lige nu regner vi med, at det bliver et forløb til foråret og et til efteråret, men vi aftaler med hver kommune, hvordan det skal foregå. Vi justerer løbende, når vi har indsamlet erfaringer med hvad der virker, og hvad der ikke virker.
  • I 2027-2028 vil vi afholde aktiviteter eller kurser for plejefamilier i kommunerne. Timemæssigt er der afsat til to hele kursusdage i hver kommune årligt. Nogle kommuner ønsker hele kursusdage, mens nogle måske skal have én kursusdag og måske nogle fysisk/online møder med forskellige teamer eller lignende.
    Format for kursusdage aftales med de enkelte kommuner og DAV og justeres løbende alt efter behov. Til kurser og aktiviteter med plejefamilierne vil vi også løbende tilbagelevere nogle af indsigter, vi har fået fra børn og unge.
Hvem interviewer børn og unge i efteråret 2026 ?
  • Det er to voksne erfaringskonsulenter som skal lave interviews.  Erfaringskonsulenter er voksne med anbringelseserfaring og i det her projekt vælger vi dem som selv har boet i plejefamilie. Vi har uddannet og oplært dem i at interviewe og samarbejde med børn og unge.
  • Vores peer-tilgang kan skabe et helt særligt tillidsfuldt rum for børn og unge, når de ved at de voksne, som de snakker med selv har været i anbringelse, og derfor kan forstå nogle ting lidt bedre end voksne uden anbringelsesbaggrund. Mange børn og unge har fortalt os, at det har været rart at møde og snakke med voksne med anbringelseserfaring, som de har kunne spejle sig i.
Hvordan koordinerer vi interviews?
  • Vi har lagt op til i rekrutteringsmaterialet, at børn og unge selv kan tage direkte fat i Neel på sms/opkald eller email.
  • Barnet/den unge kan også gøre det gennem børne-og unge rådgiver, familieplejekonsulenter eller plejeforældre, hvis i/de selv synes, at det er mest trygt og nemt. Så koordinerer vi med jer/plejeforælder.
Hvad er kommunernes opgave?
  • Kommunerne og deres ansatte hjælper med at rekruttere børn, unge og plejefamilier til projektet. Det er til interviews i efteråret 2026, samt løbende til kreative forløb og plejefamiliekurser i 2027-2028.
  • Kommunerne er med til at udvikle på aktiviterer/kurser/forløb til børn/unge og plejefamilier undervejs.
  • Kommunerne er også med i projektet for at blive klogere på børn og unge i plejefamiliers perspektiver og blive inspireret af dem.