Nyheder

De Anbragtes Vilkår har lavet et projekt som viser, at en del elever i specialundervisningstilbud har lav demokratisk selvtillid. Det kan påvirke motivationen til at komme i skole og engagere sig i fællesskabet.

Det udfolder Marie Mortensøn, der er politisk seniorkonsulent i De Anbragtes Vilkår, i Plenum, der er Skolelederforeningens officielle medlemsmedie.

Godhavn Skole har deltaget i projektet, og skolen arbejder med at give eleverne indflydelse og mod til at udtrykke sig – både i skolen og i livet udenfor. “Det handler om, at de kan sige deres mening og blive hørt”, siger skolelederen.

Gratis undervisningsmateriale er tilgængeligt for alle skoler, der vil arbejde med elevdemokrati og medbestemmelse. Projektet viser at demokratisk dannelse og inddragelse kan trænes og opbygges i fællesskab – også selvom man er elev på et specialundervisningstilbud.

Læs hele artiklen her.

Den 18.-19. april 2026 afholdte De Anbragtes Vilkår Landsmøde, og i den forbindelse tiltrådte nye bestyrelsesmedlemmer. Fransiska Mannerup blev genvalgt som forperson.

Fransiska Mannerup, forperson i De Anbragtes Vilkår:

“Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer medlemmer for opbakningen til at fortsætte som forkvinde for De Anbragtes Vilkår. Det er et stort privilegium at repræsentere så vigtig en sag — min hjertesag. Jeg er stolt af det, vi sammen har opnået indtil nu, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet. Der er stadig meget at kæmpe for.”

Til Landsmøde tiltrådte desuden to medlemsrepræsentanter, der er skal støtte og sparre med medlemmer, der har behov for det i forbindelse med arbejde og samvær i De Anbragtes Vilkår.

De Anbragtes Vilkår takker for et vellykket Landsmøde og ser frem til et godt samarbejde med den nye bestyrelse.

Her kan du få et overblik over den nye sammensætning i De Anbragtes Vilkårs bestyrelse og i Medlemsforum:

De Anbragte Vilkårs bestyrelse:

Resolution vedtaget på De Anbragtes Vilkårs Landsmøde 18.-19. april 2026

Kære nye Folketing

Børn har kun én barndom. Et velfærdssamfund kendes på, hvordan det behandler de børn og unge, det anbringer. Det forpligter. Formålet med en anbringelse må være, at barnet er bedre stillet end i det hjem, det forlader, i form af tryghed, stabilitet, relationer og rettigheder. Ikke kun i barndommen, men hele vejen ind i voksenlivet. Det ansvar er både moralsk, juridisk og menneskeretligt.

Aldrig har vi som samfund været rigere, mere veluddannet eller vidst mere om forebyggende indsatser. Alligevel viser forskningen, at vores udsigter – som anbragte – ikke er blevet bedre.

Derfor er I, det nye Folketing, forpligtet til at følge op på de løfter, der blev givet i Børnene Først-aftalen fra 2021. Aftalen lover tidligere og bedre indsatser for anbragte børn og familier, men vi er ikke i mål. Plejefamilier mangler stadig de nødvendige rammer for at lykkes. Mange børn, der har været anbragt, bliver stadig tabt i overgangen til voksenlivet. De løfter skal indfries.

Men det er ikke nok. I skal også tænke langsigtet for at mindske uligheden mellem anbragte og ikke anbragte. Danmark har brug for en ambitiøs og finansieret 10-årsplan på anbringelsesområdet, som starter nu. Planen skal sikre sammenhæng mellem socialområdet, skolen, sundhedsvæsenet og beskæftigelsessystemet.

I dag vokser anbragte børn og unge desværre ikke op med samme vilkår som andre børn og unge. Kun en-tredjedel af os får folkeskolens afgangseksamen, hver tiende af os oplever hjemløshed, når vi er mellem 18 og 24 år, og en femtedel af os har haft fire eller flere hjem med forskellige voksne. Og det stopper ikke der. Forskningen viser markante forskelle i uddannelse, sundhed, trivsel og livschancer. Uligheden skyldes ikke vores evner eller vilje, men chanceulighed og postnummerlotteri.

Vores viden er altafgørende for, at en 10-årsplan skaber reel forandring for dem, det handler om. Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår, at Folketinget nedsætter et ekspertudvalg med en stærk repræsentation af viden med levede erfaringer. Vi var der, og vi ved, hvad der skal til for at sikre gode anbringelser, gode børneliv og gode livschancer.

Det er tid til handling. Ikke flere hensigtserklæringer, midlertidige puljer eller halve løsninger. Vi, De Anbragtes Vilkår, kræver, at Folketinget handler nu – for de børn og unge, som samfundet har et særligt ansvar for.

“MEGA MANGE GANGE TAK FOR OPLEVELSEN I GÅR. JEG HAR ALDRIG FØLT MIG SÅ STOLT.”

Sådan lyder det fra en af de unge talere, der indtog scenen på Vartov til dav unges første event ‘Os i anbringelse’ i tirsdags.

Det var en helt særlig aften.

10 modige unge talere med anbringelseserfaring indtog scenen. Her delte personlige taler om deres liv og om det, de har på hjerte.

Tak til alle de unge talere for jeres mod og for jeres ord.

Og tak til Røst, Richter Fonden og Grundtvigsk Forum for at gøre aftenen mulig.

Vil du følge med i dav unge og høre mere fra unge stemmer?
Følg ‘dav unge’ på Instagram og TikTok.

De Anbragtes Vilkår præsenterer sammen med Børnealliancen forslag til en 10-årsplan.

Børn har kun én barndom, og derfor skal vi have både handling nu og en forpligtende ambitiøs 10-årsplan for indsatser for de børn og unge, der kommer i en udsat position og derfor har brug for hjælp.

Da aftalen om Børnene Først blev indgået i 2021, var det med en ambition om at sikre ”en bedre og tidligere indsats til de mest udsatte børn og familier.” Det skete i en betydningsfuld erkendelse af, at børn kun har én barndom, og at den kan ikke gøres om. Børnene fik en række nye rettigheder og der kom øget fokus på inddragelse. Grundlaget var, at det er de voksnes ansvar at sikre, at børnene får den nødvendige støtte til at udøve deres rettigheder, og at de får den rigtige hjælp. Det var en positiv forandring, som vi hilste velkommen og stadig ønsker. Derfor lancerer vi en 10-årsplan.

Læs hele 10-årsplanen her: Børnealliancen_10-årsplan

Vi er stolte af at kunne annoncere, at Peter Hummelgaard, fungerende justitsminister og forfatter til bogen “Der er noget, vi skal tale om”, åbner årets landsmøde hos De Anbragtes Vilkår.
Med sin personlige og politiske indsigt vil Hummelgaard sætte fokus på et afgørende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at en anbringelse bliver et rigtigt hjem – og ikke bare et sted at bo?
Vi ser frem til en vigtig samtale om tryghed, stabilitet og ansvar i anbringelser – og om hvordan vi styrker retssikkerheden i et livsperspektiv, så børn ikke oplever et dobbelt svigt, og så tidligere anbragte som voksne mødes af et system, der tager ansvar for de beslutninger, der blev truffet på deres vegne.
Det bliver en stærk og tankevækkende åbning på et landsmøde, hvor vi samler engagerede stemmer fra hele landet for at sætte retning for fremtidens vilkår for anbragte børn og unge.

Det årlige landsmøde finder sted d. 18. – 19. april 2026 og samler vores medlemmer til en weekend med generalforsamling, fællesskab og spændende oplæg. Det er en unik mulighed for at få indsigt i aktuelle emner på anbringelsesområdet og være med til at sætte retningen for DAVs arbejde fremover.

DAVs Landsmøde er for alle støttemedlemmer og ordinære medlemmer – er du ikke allerede medlem, men vil du gerne med til landsmødet, kan du melde dig ind her.

Kom og vær med til at forme den nye bestyrelse eller giv inputs til de forskellige workshops. Vi glæder os til at se dig!

Du kan læse mere om landsmødet og tilmelde dig her

De Anbragtes Vilkår går ind i arbejdet med den kommende reform af plejefamilieområdet

De Anbragtes Vilkår (DAV) arbejder for, at alle børn og unge i anbringelse, møder trygge hjem.

Alt for mange oplever ustabilitet, sammenbrud og mange skift i deres anbringelse.

Samtidig er antallet af plejefamilier faldet med 20 % siden 2014.

Tilsammen peger det på behovet for forandringer. Bedre rammer skal sikre, at anbringelse i

plejefamilie reelt betyder et godt børneliv og en god vej videre. Lykkes det at sikre tydelige

forventninger og gode rammer, vil det uden tvivl samtidig bidrage til, at flere af dem, som

rigtigt vil åbne deres hjerter og familier for et barn i anbringelse, melder sig på banen.

Derfor har vi følgende anbefalinger som bidrag til en reform af plejefamilieområdet.

 

Find dem der rigtigt vil os – plejefamilier skal forpligtes på at tage forældreopgaven på sig

Vi anbefaler at styrke rammerne for den omsorgsfulde forældrerolle inkl. den del, der

handler om at bakke op om barnets skolegang. Tydelige rammer og forventninger vil

mindske risikoen for svigt og sammenbrud og sikre det bedst mulige match, hvilket også gør

det mere attraktivt at være plejefamilie.

 

• I rekruttering af plejefamilier, skal det gøres klart, hvad der ligger i ”opgaven”, og det skal

   sikres, at de er klar til reelt at åbne egen familie for et plejebarn. Her bør også være

   opmærksomhed på antallet af børn i hjemmet inkl. børn i støtteophold, og på antal børn

   ”der har været igennem”, så det sikres, at der er plads i hjertet og tid til at være der.

• Kommunen skal forpligtes på en forventningsafstemning, hvor barnet eller den unge deltager

   aktivt, for at sikre det rette match med en plejefamilie. I det tilfælde, hvor der reelt ikke er

   flere muligheder, bliver det ekstra vigtigt at tale om, hvordan man kan lande godt i familien.

• Plejeforældre skal ligesom biologiske forældre investere i børnenes deltagelse fx i

   arrangementer i skolen – og tænkes ind på lige fod (herunder sikres adgang til alle relevante

   platforme). Plejefamilier bør forpligtes på at sikre barnet nødvendig støtte til skolegang

   herunder fx lektiehjælp, hvis ikke plejeforældrene selv kan løfte den del.

• I lyset af, at socialtilsynenes opgave er kraftigt beskåret, bliver det ekstra vigtigt på anden vis

   at sikre, at plejefamilierne har og fastholder den rette tilgang til opgaven, både mht.

   forældreopgaven ift. skolegang, fritidsliv og relationer, herunder at det personrettede tilsyn

   klædes på” og sikres ressourcer til at kunne understøtte dette.

• Det bør under temaet ”Fysiske rammer” i kvalitetsmodellen specificeres, at socialtilsynene bør

   kigge efter om anbragte børn og unge har lige adgang til hjemmets rammer som husets

   øvrige beboere i tillæg til at kigge efter om hjemmets indretning bærer præg af, at

   barnet/den unge bor der.

• Potentialet i netværksanbringelser bør afsøges. Der bør ses på nordiske såvel som de

   begrænsede danske erfaringer – og det bør afdækkes, hvad denne særlige konstruktion

   betyder for børnene og de unge, både mht. potentialer og udfordringer. Det bør,

   eksempelvis ifm. VIVEs trivselsundersøgelse blandt børn og unge i anbringelse, undersøges

   specifikt, hvordan trivslen er blandt børn og unge, der er netværksanbragt, samt hvad der

   bidrager til hhv. udfordrer trivslen.

 

… og pas godt på dem – behov for bedre opbakning

For mange børn og unge i plejefamilier – og dermed deres plejeforældre – oplever at det

er urimeligt svært at få støtte. Det kan fx handle om psykologhjælp, hvis man som barn/ung

udvikler en spiseforstyrrelse eller på anden vis har brug for fx psykologhjælp. I DAV mener vi,

at (børn og unge i plejefamilier og) plejefamilier skal sikres bedre rammer inkl. hjælp ved

behov. Derfor anbefaler vi:

 

• Bedre supervision, sparring og rådgivning af plejefamilier. Der bør altid være tilgængelig,

   fagligt kvalificeret rådgivning, hvis en plejefamilie er presset i relationen til et plejebarn. Det

   bør være muligt at komme i kontakt med rådgivning med det samme, hvis behovet er akut.

• Plejefamilier skal bakke op om anbragtes børn og unges relationer til deres biologiske familier,

   hvis barnet/den unge ønsker det. Rådgiver har et særligt ansvar for at understøtte og for at

   være med til at gribe, hvis der opstår konflikter. Her bør rådgiver forpligtes på at sikre, at der

   er en plan for håndtering, så det ikke de facto bliver barnet, der står med ansvaret.

• Plejefamilier skal sikres mulighed for supervision/støtte ifm. håndtering af samarbejdet med

   barnets/den unges biologiske familie, samtidig bør de biologiske forældre på samme vis

   understøttes i samarbejde til barnets/den unges bedste.

• Det bør generelt præciseres, at tilsynene skal have til opgave at modtage (indsamle),

   vurdere og rådgive om handling på brug af magt i plejefamilier. Samtidig bør det sikres, at

   der er opmærksomhed på temaet i det personrettede tilsyn samt i supervision og støtte til

   børn og plejefamilier. Som det er i dag, er plejefamilier ikke tydeligt underlagt krav om at

   indberette magtanvendelser. Nogle steder er det praksis, at de gør det alligevel og tilsynet

   følger op. Andre steder er det ikke, og tilsynet holder ikke øje.

• Voksne i specialiserede og forstærkede plejefamilier bør underlægges krav i Lov om

   voksenansvar på lige fod med voksne på børne- og ungehjem. Ad den vej gives adgang for

   tilsynene til at følge op – både på konkrete indberetninger men også i tilfælde, hvor der aldrig

   er nogen indberetninger, for at undersøge, om det afspejler virkeligheden.

 

Fjern den økonomiske tænkning fra anbragte børn og unge, så får rigtigt plads i familien

Mange, der bliver anbragt i en plejefamilie, oplever undervejs i anbringelsen at være

”nogens arbejde” mere end ”nogens barn”. Helt konkret fylder økonomien omkring

anbringelsen meget i mange plejefamilieanbragte børn og unges liv, og det handler både

om aflønningsmodellen og om, hvordan familien kompenseres for udgifter. På tværs

gælder det, at det står i vejen for, at et børneliv i en plejefamilie kan være bare

tilnærmelsesvist ”normalt”. Derfor anbefaler vi:

 

• At der i screening af potentielle plejeforældre skal fokus på at afklare om de er drevet af

   ønsket om at være der for et barn og åbne egen familie for det barn – herunder at holde fast

   i kontakten på det lange sigt.

• Plejeforældrenes lønforhandlinger og dialog om udgifter med kommunen skal holdes adskilt

   fra børnenes sager.

• Der skal indføres en ny aflønningsmodel så der ikke udløses en økonomisk ’bonus’ for

   plejefamilien, når et barn mistrives. Vederlaget bør i stedet fastsættes efter plejefamiliens

   kompetencer, faglige kvalifikationer og familiens samlede kapacitet, hvor det afgørende er

   at sikre familien nødvendig økonomisk tryghed. Her er gennemsnitsmodellen ikke en løsning

   idet familier og omstændigheder er forskellige.

• Vederlag for opgaven skal honoreres ud fra samme og gennemsigtige udgangspunkt,

    uanset hvilken kommune plejefamilien samarbejder med.

 

Ingen bør frygte at gå alene ind i voksenlivet

Vi anbefaler at realisere visionen fra Børnene Først om, at når samfundet først har taget

ansvaret for et barn/ung, må vi ikke give slip, før den unge er godt undervejs ind i

voksenlivet. Lige nu har mange relationer med plejefamilie en udløbsdato, nemlig når de

unge fylder 18 år/flytter. Vi mener, at når man siger ja tak til at blive nogens plejefamilie, så

skal det være ja tak til en relation for livet inkl., at man som plejeforældre til en ung voksen

selv rækker ud. Det kræver opbakning fra samfundet med bl.a. ungestøtte.

 

• At relationen mellem plejebarn og plejefamilie ikke ophører, når man fylder 18 år.

• Frem til det 30. år skal systemet stå klar til at støtte og bakke op. Det indebærer en tryg

   relation, stabil bolig og økonomi samt en plan for fremtiden. Det er på linje med Børnene først

   om ikke at slippe anbragte unge før de har slået rod i voksenlivet med bolig, uddannelse/job

   og netværk.

For når vi vælger at bruge magt og eksklusion i stedet for at styrke fællesskabet og forebygge konflikter i skolen, er det ikke et udtryk for handlekraft.

Det er et udtryk for, at vi går imod alt den viden og faglighed, vi allerede har om, hvad der skal til, for at børn lærer og trives. Mere magt virker ikke. Forstyrrelser i undervisningen må ikke udløse fysiske indgreb – de skal håndteres pædagogisk.

Lovforslaget fokuserer på fysiske indgreb, men ikke på det vigtigste; Hvordan vi undgår konflikterne i første omgang.

Hvis vi vil have en skole med færre konflikter og stærkere fællesskaber, skal vi investere i gode relationer og pædagogik – ikke i mere magt!

Læs hele høringssvaret her