Vi ses på Folkemødet!

Med formål om at styrke DAV som forening for børn og unge i anbringelse samt en fortsat udvikling af DAV som organisation, vil Egmont Fonden støtte en række indsatser over de næste fire år.

Det nye partnerskab træder i kraft pr. 1. maj 2025, men bygger videre på et samarbejde, der har været etableret siden 2019. Egmont Fonden var den første fond til at yde økonomisk støtte til De Anbragtes Vilkår – dengang foreningen endnu var 100 % drevet af frivillige ildsjæle – og har således været central i at etablere DAV som en stærk aktør på anbringelsesområdet. Om det mangeårige samarbejde siger forkvinde i DAV Fransiska Mannerup:

”Fortsættelsen af samarbejdet er både en anerkendelse af DAV som forening og aktør på anbringelsesområdet, og ikke mindst af vigtigheden af de anbragtes egen stemme. Med det nye partnerskab kan vi tage næste skridt i udviklingen af DAV som organisation og sikre, at endnu flere personer med anbringelsesbaggrund kan bidrage til at styrke fremtidens anbringelsesområde med deres vigtige erfaringer.”

Direktør i Egmonts Fondssekretariat, Heidi Sørensen, er glad for, at endnu flere børn og unge vil få gavn af DAVs arbejde:

”Børn og unge med anbringelsesbaggrund har brug for en stærk organisation, så deres viden, erfaringer og perspektiver kan være en del af den offentlige-, faglige- og politiske samtale om vilkår for børn og unge i anbringelse. Derfor er vi rigtig glade for fortsat at støtte De Anbragtes Vilkår, så de kan styrke anbragte børn og unges rettigheder og livsvilkår, og sikre at deres stemmer bliver hørt.”

Konkret vil bevillingen fra Egmont bidrage til, at DAV i løbet af de næste år bl.a. kan:

• Give plads til at endnu flere stemmer bliver hørt
  Vi vil fastholde og engagere endnu flere personer med anbringelsesbaggrund i vores arbejde, udvikle nye aktiviteter og koncepter for at inddrage og formidle de anbragtes egen stemme samt styrke vores lokale aftryk gennem lokal repræsentation.
• Nedbryde forventningsfattigdom hos fagpersoner omkring anbragte børn og unge
  Vi vil klæde flere fagpersoner som fx pædagoger, lærere og socialrådgivere på til mødet med anbragte børn og unge i anbringelse. Vi vil udvikle nye metoder og koncepter omkring efter- og videreuddannelse og gæsteundervisning, så vi kommer endnu længere ud.
• Udvikle DAV som organisation, så vi står endnu stærkere i fremtiden
  Vi vil styrke rammerne for arbejdsfællesskabet i DAV, bl.a. med fokus på de medlemmer, der stiller deres personlige erfaringer til rådighed i arbejdet. Vi vil styrke kompetencerne hos både medlemmer og sekretariat samt udvikle nye aktiviteter og formater, der understøtter en fortsat stærk og tryg kultur i DAV.

Vi ser frem til at komme endnu længere ud med de anbragtes stemme, samt at skabe en stadigt stærkere forening, der står endnu mere solidt i landskabet af socialpolitiske aktører.

Egmont Fonden støtter De Anbragtes Vilkår med 11 mio. kr. i perioden 2025-2028.

DAV er på Folkemødet 2025

Afholder du en debat, talk eller event, hvor vi kan bidrage?

Resolution, vedtaget på De Anbragtes Vilkårs Landsmøde d. 5. – 6. april 2025

En central hensigt i Børnene Først og Barnets lov lader til at være tabt af syne: At det at lytte til børn og unges perspektiver er afgørende for at lykkes. 

Der var ellers nye toner – et tidssvarende børnesyn, hvor barnet har selvstændig værdi og ret til at blive hørt, da den politiske aftale om Børnene Først blev fejret i maj 2021.  

Derfor ærgrer det os, at flere nye lovforslag er blevet til, uden at vi, som kender og repræsenterer de anbragte børn og unge, er blevet inddraget.  

Det skete for eksempel, da regeringen og aftalepartierne blev enige om en ny lov om voksenansvar, som giver de voksne mulighed for bruge mere magt. Men anbragte børn gør det så godt, de kan, med de rammer, de bliver sat i. Når børn i anbringelse i dag bliver udsat for mere magt, mener vi, I glemmer det tidssvarende børnesyn.  

Senest har regeringen også foreslået at beskære socialtilsynene. Det betyder efter vores mening, at det bliver børn og unges eget ansvar at råbe op for at blive hørt om forhold, der ikke er i orden i anbringelsen. Det ville vi aldrig have anbefalet, hvis I havde spurgt os. Det er tilsynet, der skal sikre gode hjem. 

Udkast til revision af Lov om Socialtilsyn, som netop har været i høring, siger direkte, at der blot skal være fokus på ”nødvendig” kvalitet. Hvor er ambitionerne om, at alle børn og unge skal have et trygt hjem, med voksne der vil dem og kan være der for dem? Som vil og kan sikre gode rammer for fritidsliv og skolegang?  

Alt dette sker, samtidig med, at vi ser flere sager om børn og unge i anbringelse, der bliver svigtet, akut-anbringelser, der ikke meldes til tilsynene og lukkede botilbud. Dette er for os helt uforståeligt og helt urimeligt.  

Vi ved både fra vores egne levede erfaringer og fra de mange undersøgelser og samtaler, vi har med børn og unge, der er anbragt nu, at deres mulighed for at lykkes – i skole og uddannelse, såvel som i hele livet – afhænger af, at de voksne omkring dem er engagerede og gør deres arbejde rigtig godt.  

Hvordan skal det lykkes at lave lovgivning, der virker, hvis I ikke inviterer os ind, der ved, hvordan det er at leve i anbringelse?  

På vores Landsmøde den 5. og 6. april 2025 har vi vedtaget denne resolution, fordi vi bliver nødt til at råbe op.  

Regeringen, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservativt Folkeparti indgik i januar 2025 en aftale om blandt andet effektivisering af socialtilsynet. På den baggrund blev et lovforslag sendt i høring. 

Lovforslaget er blevet til, uden at vi, som kender og repræsenterer både de anbragte børn og unge og deres voksne, er blevet inddraget. Det ses tydeligt, da perspektiver, fra børn og unge i anbringelse ikke indgår i ministeriets overvejelser og begrundelser for det fremsatte forslag. Vi synes ikke, at processen afspejler den intention, der følger af aftalen om Børnene Først og barnets lov: At inddragelse af børn og unges perspektiver er en central forudsætning for at lykkes og en værdi, der skal gennemsyre både aftale- og lovtekst. For os at se bør der gælde det samme, når vi taler om ændringer i anden lovgivning, der vil have store konsekvenser for anbragte børn og unges liv.  

Lovforslaget bærer tydeligt præg af, at man er startet med at aftale en besparelse, fremfor at undersøge, hvad der reelt er brug for, hvis tilsynene skal løfte den afgørende vigtige opgave, det er at sikre kvalitet i de hjem, vi anbringer børn og unge i.

Lovforslaget præsenterer tillige en række opsigtsvækkende argumenter og præmisser, som forsvar for den foreslåede forringelse. Argumenter og præmisser, der undsiges af et bredt udsnit af eksperter og organisationer på feltet og af tilsynschefer fra socialtilsynene. Det er dybt bekymrende. 

Hvis forslaget vedtages, som det foreligger nu, skal et børne-og ungehjem eller plejefamilie bare være “godt nok” (og helst så billigt som muligt), børn får selv ansvaret for at råbe socialtilsynet op og der kommer kun en voksen på tilsynsbesøg hvert 2. eller 3. år. 

Vi appellerer til, at forslaget trækkes tilbage og at der nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af organisationer og socialtilsyn, der skal give input til den risikomodel, der skal udvikles, samt til hvordan man fremadrettet sikrer et kvalificeret tilsyn, der også involverer et børneperspektiv.

Du kan læse hele høringssvaret her.

Vi er glade for at kunne meddele, at tilmeldingen til De Anbragtes Vilkårs Landsmøde nu er åbnet!

Det årlige landsmøde finder sted d. 5. – 6. april 2025, og samler vores medlemmer til en weekend med generalforsamling, fællesskab og spændende oplæg. Det er en unik mulighed for at få indsigt i aktuelle emner på anbringelsesområdet og være med til at sætte retningen for DAVs arbejde fremover.

DAVs Landsmøde er for alle støttemedlemmer og ordinære medlemmer – er du ikke allerede medlem, men vil du gerne med til landsmødet, kan du melde dig ind her.

Kom og vær med til at forme den nye bestyrelse eller giv inputs til de forskellige workshops. Vi glæder os til at se dig!
Du kan læse mere om landsmødet og tilmelde dig her. 

Vi sætter nuværende og tidligere anbragtes vilkår på dagsordenen, når Folkemødet i Allinge løber af stablen i uge 24. Med et velforberedt forpersonskab samt aktive DAV’ere med anbringelsesbaggrund sørger vi for, at de anbragtes stemme er repræsenteret på Bornholm, når der atter åbnes op for vigtige debatter og møder med beslutningstagere, praktikere og meningsdannere.

Vi afholder selv fire debatter og er desuden inviteret med i en lang række øvrige debatter. Du kan læse mere om de fire DAV-debatter nedenfor. Du kan også se i vores samlede programoverblik, hvor du ellers kan møde os. Vi håber, du har lyst til at lægge vejen forbi og deltage i debatten om, hvordan vi styrker anbringelsesområdet og skaber bedre vilkår for anbragte i Danmark.

Jeg vil bare gerne have Et Rigtigt Hjem

“På mit døgntilbud måtte man aldrig få et kram – det var uprofessionelt.” ”Det eneste, jeg ville, var at hænge på billedvæggen sammen med de biologiske børn.” ”Køkkenet på mit opholdssted var altid låst, så man skulle fx spørge en voksen for at få et glas vand – det ville altså være for underligt at tage venner med hjem til.” Der findes mange gode anbringelseshjem. Men desværre er der også alt for mange anbragte børn og unge, der kæmper med mistrivsel og med en følelse af ikke at høre rigtigt til noget sted. Senest har VIVE’s rapport fra 2023 vist, at sammenlignet med andre børn og unge føler anbragte børn og unge sig i langt højere grad ensomme. De har langt sjældnere venner med hjem. Og langt færre af dem føler, de kan gå til deres forældre, søskende eller andre, hvis de er kede af eller utilfredse med noget i deres liv. Vær med, når vi debatterer, hvordan man skaber et rigtigt hjem for anbragte børn og unge.

Debatten finder sted torsdag d. 13. juni 2024, kl. 11:30 – 12:15 på scene B11.

Ungeliv bag pigtrådshegn…?

Hvert år anbringes ca. 500 børn mellem 12 og 17 år på en af landets otte sikrede institutioner. Her er de frihedsberøvede, overvågede og omgivet af (pigtråds)hegn og låste døre. Det gælder både de retligt anbragte med en dom, men også de socialt anbragte. De seneste år er andelen af sociale anbringelser på de sikrede institutioner steget markant, mens varigheden af anbringelserne er blevet længere. Men er det et godt børne- og ungeliv for dem, samfundet skal passe på, fordi de har oplevet svigt på svigt i livet? Og hvad hjælper frihedsberøvelse af børn overhovedet? Vi diskuterer, hvilke konsekvenser det kan have for den anbragtes liv i form af bl.a. stigmatisering, dårlig adgang til fællesskaber og afbrudte skoleforløb – samt hvordan vi skaber rammerne for et bedre børne- og ungeliv for dem med de sværeste vilkår. Debatten rejses i anledning af en ny rapport fra VIVE, der har undersøgt disse tematikker i forbindelse med Ungdommens Røde Kors’ indsatser for frihedsberøvede unge. Debatten afholdes sammen med Ungdommens Røde Kors.

Debatten finder sted fredag d. 14. juni 2024, kl. 16:00 – 16:50 på scene B10.

Et Helvedes Børnehjem – hvad nu?

Et gys gik igennem Danmark, da dokumentaren “Et Helvedes Børnehjem” i marts viste, hvordan anbragte børn og unge på døgninstitutionen Nexus udsættes for vold, trusler og unødvendige magtanvendelser. Dokumentaren tegner et billede af en kultur, hvor forråelsen har taget over. Desværre er det ikke kun på Nexus, at magt og mangel på pædagogisk overskud er hverdag. Folketingets Ombudsmand har flere gange kritiseret, at antallet af magtanvendelser er højt på landets døgntilbud, at dokumentationen i nogle tilfælde er mangelfuld og at flere magtanvendelser indberettes for sent.  I samme uge, som dokumentaren udkom, foreslog regeringen at lempe Voksenansvarsloven, hvilket vil gøre det lettere at anvende magt over for anbragte børn og unge. Men er det den rigtige vej at gå over for de børn og unge, samfundet skal passe på? Vi diskuterer, om tilsynet med børne- og ungehjemmene er godt nok, og hvordan kulturen på socialområdet påvirker vilkårene for de børn og unge, der er anbragt.

Debatten finder sted lørdag d. 15. juni 2024, kl.  11:00 – 12:00 på scene J3.

Hvordan får vi flere anbragte børn til at lykkes i skolen?

Uddannelse er den vigtigste brik til et godt og meningsfuldt liv – det gælder også selvom du møder ind med en rygsæk, der er lidt tungere end de andre elevers. Mange elever med anbringelsesbaggrund mødes af et gammeldags elevsyn, hvor man tænker at en elev først skal i trivsel, før de kan lære. Men måske er skolegang nøglen til trivsel? Og mange anbragte elever oplever, at de ikke selv er en del af deres skolefortælling, idet de fx ikke bliver inddraget i deres skolegang eller hvilken skole, de skal gå på. To unge med anbringelsesbaggrund kalder derfor aktører på skoleområdet ind til en time, hvor vi skal undersøge, hvordan vi sammen kan sikre, at flere elever med anbringelsesbaggrund lykkes i skolen.

Debatten finder sted lørdag d. 15. juni 2024, kl. 13:45 – 14:30 på scene G25.

Resolution, vedtaget på De Anbragtes Vilkårs landsmøde d. 27. – 28. april 2024

Magtanvendelser må aldrig blive hverdag for anbragte børn og unge. Som tidligere anbragte ved vi, at magtanvendelse ofte udøves og opleves som vold.

Vi anerkender, at der er få – men vigtige situationer, hvor der kan være brug for, at det enkelte barn eller den unge beskyttes, og at magtanvendelser kan være nødvendige for at undgå en farlig situation. Men igen og igen er vi vidner til sager, der viser, hvordan børn og unge svigtes af de voksne, der skal passe på dem. Sagerne tegner et tydeligt billede af, hvad der kan ske, når socialpædagogisk kvalitet og faglighed bliver erstattet med vold, konfliktoptrappende adfærd og utrygge rammer.

De 6.000 årlige, registrerede tilfælde af magtanvendelser er, med al sandsynlighed, toppen af isbjerget. Vi ved, at anbringelsesområdet er kendetegnet ved en usystematisk og mangelfuld indberetningspraksis, og at mørketallet for magtanvendelser derfor uden tvivl er stort, som blandt andet Justitia har rejst. Derfor er vi bekymrede for anbragte børn og unges retssikkerhed, når der lægges an til at gøre det endnu lettere at anvende magt i anbringelseshjem.

Vi ser med stor bekymring på det lovforslag om at ændre Voksenansvarsloven, som regeringen har stillet i marts 2024, der vil øge sandsynligheden for, at der anvendes magt over for anbragte børn og unge. Vi er bekymrede for, at man med forslaget træder ti skridt tilbage i synet på børn og unge. Når kommuner anbringer børn, følger forældreopgaven med – og forældreopgaven er også opdragelse og omsorg. Magtanvendelser bør være allersidste udvej i yderst alvorlige situationer.

Vi er også kritiske over for den proces, der førte frem til lovforslaget, hvor vi som dem, der ved mest om, hvordan magtanvendelser påvirker anbragte børn og unge, ikke blev inddraget eller hørt.

Udvidede beføjelser til brug af magt hjælper ikke børn og unge i vanskeligheder. Det er en tilgang til børn og unge, som vi opponerer stærkt imod, da vi mener, at tvang og fysisk magt forstærker følelsen af afmagt og magtesløshed hos de anbragte børn og unge – både hos dem, der oplever magtanvendelsen og hos dem, der overværer den.

Vi ser alt for ofte, at de voksne placerer ansvaret hos barnet eller den unge, når der sker fysiske magtanvendelser. Det er uacceptabelt. Børn skal ikke have skylden for mangler i den socialpolitiske, kommunale eller pædagogiske værktøjskasse. Fagligt velfunderede magtanvendelser kræver reel faglighed og uddannelse. Vi mener, at alle børn og unge har ret til et godt liv med tryghed og omsorg. Det gælder også de børn og unge, der er anbragt – og det er altid de voksne, der har ansvaret for at sikre børnenes og de unges trivsel.

På vores landsmøde den 27. og 28. april 2024 har vi vedtaget denne resolution, fordi vi er bekymrede for det værdiskred og det børnesyn, som vi mener, at regeringens forslag om ændring af Voksenansvarsloven er udtryk for.

Medlemmerne i De Anbragtes Vilkår har valgt en ny forkvinde og næstforkvinde, der skal stå i spidsen for, at anbragtes stemmer bliver hørt. 

Posten som forkvinde for De Anbragtes Vilkår besættes nu af Fransiska Mannerup. Det besluttede De Anbragtes Vilkårs medlemmer på weekendens landsmøde. Fransiska Mannerup har op til landsmødet været konstitueret næstforkvinde i foreningen.  

Fransiska Mannerup ser frem til at stå i spidsen for at bringe De Anbragtes Vilkårs erfaringer og politiske anbefalinger på anbringelsesområdet i spil: 

– Jeg glæder mig til sammen med vores medlemmer at tage debatten om hvad et godt børneliv er. Det er vigtigt for mig, at DAV bliver ved med at påvirke den socialpolitiske dagsorden, så vi kan forbedre vilkårene for nuværende og tidligere anbragte. 

Fransiska Mannerup ser frem til at stå i front for en organisatorisk udvikling af De Anbragtes Vilkår: 

– Jeg er først og fremmest taknemmelig for den tillid, jeg har fået fra vores medlemmer. Jeg glæder mig til at repræsentere vores medlemmer og bringe deres erfaringer ind i det politiske arbejde på Christiansborg og i den praksisudvikling, der foregår i hele landet. Jeg drømmer om at få anbragtes erfaringer meget længere ud. 

Ved samme landsmøde blev Line Andreasen valgt til næstforkvinde for De Anbragtes Vilkår. 

– Jeg glæder mig til at træde i arbejdstøjet og være med til at udvikle De Anbragtes Vilkår endnu mere. Jeg var med til et DAV Topmøde første gang i 2020, og jeg kunne mærke, at det kunne noget særligt at træde ind i et rum, hvor vi forstod hinanden, fordi vi alle havde anbringelsesbaggrund. Det har en helt særlig energi, som jeg glæder mig til at arbejde meget mere med, siger Line og fortsætter: 

– Jeg glæder mig til at bygge et forpersonskab op med Fransiska, som har andre erfaringer end mig, så vi kan supplere hinanden godt i forpersonskabet.