Vi sætter nuværende og tidligere anbragtes vilkår på dagsordenen, når Folkemødet i Allinge løber af stablen i uge 24. Med et velforberedt forpersonskab samt aktive DAV’ere med anbringelsesbaggrund sørger vi for, at de anbragtes stemme er repræsenteret på Bornholm, når der atter åbnes op for vigtige debatter og møder med beslutningstagere, praktikere og meningsdannere.

Vi afholder selv fire debatter og er desuden inviteret med i en lang række øvrige debatter. Du kan læse mere om de fire DAV-debatter nedenfor. Du kan også se i vores samlede programoverblik, hvor du ellers kan møde os. Vi håber, du har lyst til at lægge vejen forbi og deltage i debatten om, hvordan vi styrker anbringelsesområdet og skaber bedre vilkår for anbragte i Danmark.

Jeg vil bare gerne have Et Rigtigt Hjem

“På mit døgntilbud måtte man aldrig få et kram – det var uprofessionelt.” ”Det eneste, jeg ville, var at hænge på billedvæggen sammen med de biologiske børn.” ”Køkkenet på mit opholdssted var altid låst, så man skulle fx spørge en voksen for at få et glas vand – det ville altså være for underligt at tage venner med hjem til.” Der findes mange gode anbringelseshjem. Men desværre er der også alt for mange anbragte børn og unge, der kæmper med mistrivsel og med en følelse af ikke at høre rigtigt til noget sted. Senest har VIVE’s rapport fra 2023 vist, at sammenlignet med andre børn og unge føler anbragte børn og unge sig i langt højere grad ensomme. De har langt sjældnere venner med hjem. Og langt færre af dem føler, de kan gå til deres forældre, søskende eller andre, hvis de er kede af eller utilfredse med noget i deres liv. Vær med, når vi debatterer, hvordan man skaber et rigtigt hjem for anbragte børn og unge.

Debatten finder sted torsdag d. 13. juni 2024, kl. 11:30 – 12:15 på scene B11.

Ungeliv bag pigtrådshegn…?

Hvert år anbringes ca. 500 børn mellem 12 og 17 år på en af landets otte sikrede institutioner. Her er de frihedsberøvede, overvågede og omgivet af (pigtråds)hegn og låste døre. Det gælder både de retligt anbragte med en dom, men også de socialt anbragte. De seneste år er andelen af sociale anbringelser på de sikrede institutioner steget markant, mens varigheden af anbringelserne er blevet længere. Men er det et godt børne- og ungeliv for dem, samfundet skal passe på, fordi de har oplevet svigt på svigt i livet? Og hvad hjælper frihedsberøvelse af børn overhovedet? Vi diskuterer, hvilke konsekvenser det kan have for den anbragtes liv i form af bl.a. stigmatisering, dårlig adgang til fællesskaber og afbrudte skoleforløb – samt hvordan vi skaber rammerne for et bedre børne- og ungeliv for dem med de sværeste vilkår. Debatten rejses i anledning af en ny rapport fra VIVE, der har undersøgt disse tematikker i forbindelse med Ungdommens Røde Kors’ indsatser for frihedsberøvede unge. Debatten afholdes sammen med Ungdommens Røde Kors.

Debatten finder sted fredag d. 14. juni 2024, kl. 16:00 – 16:50 på scene B10.

Et Helvedes Børnehjem – hvad nu?

Et gys gik igennem Danmark, da dokumentaren “Et Helvedes Børnehjem” i marts viste, hvordan anbragte børn og unge på døgninstitutionen Nexus udsættes for vold, trusler og unødvendige magtanvendelser. Dokumentaren tegner et billede af en kultur, hvor forråelsen har taget over. Desværre er det ikke kun på Nexus, at magt og mangel på pædagogisk overskud er hverdag. Folketingets Ombudsmand har flere gange kritiseret, at antallet af magtanvendelser er højt på landets døgntilbud, at dokumentationen i nogle tilfælde er mangelfuld og at flere magtanvendelser indberettes for sent.  I samme uge, som dokumentaren udkom, foreslog regeringen at lempe Voksenansvarsloven, hvilket vil gøre det lettere at anvende magt over for anbragte børn og unge. Men er det den rigtige vej at gå over for de børn og unge, samfundet skal passe på? Vi diskuterer, om tilsynet med børne- og ungehjemmene er godt nok, og hvordan kulturen på socialområdet påvirker vilkårene for de børn og unge, der er anbragt.

Debatten finder sted lørdag d. 15. juni 2024, kl.  11:00 – 12:00 på scene J3.

Hvordan får vi flere anbragte børn til at lykkes i skolen?

Uddannelse er den vigtigste brik til et godt og meningsfuldt liv – det gælder også selvom du møder ind med en rygsæk, der er lidt tungere end de andre elevers. Mange elever med anbringelsesbaggrund mødes af et gammeldags elevsyn, hvor man tænker at en elev først skal i trivsel, før de kan lære. Men måske er skolegang nøglen til trivsel? Og mange anbragte elever oplever, at de ikke selv er en del af deres skolefortælling, idet de fx ikke bliver inddraget i deres skolegang eller hvilken skole, de skal gå på. To unge med anbringelsesbaggrund kalder derfor aktører på skoleområdet ind til en time, hvor vi skal undersøge, hvordan vi sammen kan sikre, at flere elever med anbringelsesbaggrund lykkes i skolen.

Debatten finder sted lørdag d. 15. juni 2024, kl. 13:45 – 14:30 på scene G25.

Resolution, vedtaget på De Anbragtes Vilkårs landsmøde d. 27. – 28. april 2024

Magtanvendelser må aldrig blive hverdag for anbragte børn og unge. Som tidligere anbragte ved vi, at magtanvendelse ofte udøves og opleves som vold.

Vi anerkender, at der er få – men vigtige situationer, hvor der kan være brug for, at det enkelte barn eller den unge beskyttes, og at magtanvendelser kan være nødvendige for at undgå en farlig situation. Men igen og igen er vi vidner til sager, der viser, hvordan børn og unge svigtes af de voksne, der skal passe på dem. Sagerne tegner et tydeligt billede af, hvad der kan ske, når socialpædagogisk kvalitet og faglighed bliver erstattet med vold, konfliktoptrappende adfærd og utrygge rammer.

De 6.000 årlige, registrerede tilfælde af magtanvendelser er, med al sandsynlighed, toppen af isbjerget. Vi ved, at anbringelsesområdet er kendetegnet ved en usystematisk og mangelfuld indberetningspraksis, og at mørketallet for magtanvendelser derfor uden tvivl er stort, som blandt andet Justitia har rejst. Derfor er vi bekymrede for anbragte børn og unges retssikkerhed, når der lægges an til at gøre det endnu lettere at anvende magt i anbringelseshjem.

Vi ser med stor bekymring på det lovforslag om at ændre Voksenansvarsloven, som regeringen har stillet i marts 2024, der vil øge sandsynligheden for, at der anvendes magt over for anbragte børn og unge. Vi er bekymrede for, at man med forslaget træder ti skridt tilbage i synet på børn og unge. Når kommuner anbringer børn, følger forældreopgaven med – og forældreopgaven er også opdragelse og omsorg. Magtanvendelser bør være allersidste udvej i yderst alvorlige situationer.

Vi er også kritiske over for den proces, der førte frem til lovforslaget, hvor vi som dem, der ved mest om, hvordan magtanvendelser påvirker anbragte børn og unge, ikke blev inddraget eller hørt.

Udvidede beføjelser til brug af magt hjælper ikke børn og unge i vanskeligheder. Det er en tilgang til børn og unge, som vi opponerer stærkt imod, da vi mener, at tvang og fysisk magt forstærker følelsen af afmagt og magtesløshed hos de anbragte børn og unge – både hos dem, der oplever magtanvendelsen og hos dem, der overværer den.

Vi ser alt for ofte, at de voksne placerer ansvaret hos barnet eller den unge, når der sker fysiske magtanvendelser. Det er uacceptabelt. Børn skal ikke have skylden for mangler i den socialpolitiske, kommunale eller pædagogiske værktøjskasse. Fagligt velfunderede magtanvendelser kræver reel faglighed og uddannelse. Vi mener, at alle børn og unge har ret til et godt liv med tryghed og omsorg. Det gælder også de børn og unge, der er anbragt – og det er altid de voksne, der har ansvaret for at sikre børnenes og de unges trivsel.

På vores landsmøde den 27. og 28. april 2024 har vi vedtaget denne resolution, fordi vi er bekymrede for det værdiskred og det børnesyn, som vi mener, at regeringens forslag om ændring af Voksenansvarsloven er udtryk for.

Medlemmerne i De Anbragtes Vilkår har valgt en ny forkvinde og næstforkvinde, der skal stå i spidsen for, at anbragtes stemmer bliver hørt. 

Posten som forkvinde for De Anbragtes Vilkår besættes nu af Fransiska Mannerup. Det besluttede De Anbragtes Vilkårs medlemmer på weekendens landsmøde. Fransiska Mannerup har op til landsmødet været konstitueret næstforkvinde i foreningen.  

Fransiska Mannerup ser frem til at stå i spidsen for at bringe De Anbragtes Vilkårs erfaringer og politiske anbefalinger på anbringelsesområdet i spil: 

– Jeg glæder mig til sammen med vores medlemmer at tage debatten om hvad et godt børneliv er. Det er vigtigt for mig, at DAV bliver ved med at påvirke den socialpolitiske dagsorden, så vi kan forbedre vilkårene for nuværende og tidligere anbragte. 

Fransiska Mannerup ser frem til at stå i front for en organisatorisk udvikling af De Anbragtes Vilkår: 

– Jeg er først og fremmest taknemmelig for den tillid, jeg har fået fra vores medlemmer. Jeg glæder mig til at repræsentere vores medlemmer og bringe deres erfaringer ind i det politiske arbejde på Christiansborg og i den praksisudvikling, der foregår i hele landet. Jeg drømmer om at få anbragtes erfaringer meget længere ud. 

Ved samme landsmøde blev Line Andreasen valgt til næstforkvinde for De Anbragtes Vilkår. 

– Jeg glæder mig til at træde i arbejdstøjet og være med til at udvikle De Anbragtes Vilkår endnu mere. Jeg var med til et DAV Topmøde første gang i 2020, og jeg kunne mærke, at det kunne noget særligt at træde ind i et rum, hvor vi forstod hinanden, fordi vi alle havde anbringelsesbaggrund. Det har en helt særlig energi, som jeg glæder mig til at arbejde meget mere med, siger Line og fortsætter: 

– Jeg glæder mig til at bygge et forpersonskab op med Fransiska, som har andre erfaringer end mig, så vi kan supplere hinanden godt i forpersonskabet. 

Den 27. februar sendte regeringen et forslag til revision af Lov om voksenansvar i høring. Forslaget er blevet til uden at vi, som kender og repræsenterer både de anbragte børn og unge og deres voksne, er blevet inddraget. Det undrer vi os over, og det er vi ærgerlige over. Vi synes ikke, at processen afspejler den intention, som ministeren i andre sammenhænge har været fortaler for; nemlig at ny lovgivning skal bygges på viden fra dem, det handler om. Den viden, byder vi meget gerne ind med.

Udkastet bærer nemlig præg af, at netop den viden har manglet. De gode intentioner, der ligger til grund, bakker vi op om. De er nemlig at sikre, at også børn og unge, der er anbragt, har voksne tæt på dem, som vil passe på dem og gribe dem, hvis de er i gang med eller på vej til noget, som reelt er farligt for dem. Selvfølgelig skal de voksne det.

Samtidig ved vi, at det, der er brug for i langt de fleste tilfælde, når børn og unge handler på en måde, der ikke er god – for dem selv eller deres omgivelser – det er forståelse for den situation, barnet reagerer på, opbakning, tillid og tålmodighed. Det er pædagogisk kvalitet i mødet med børnene og de unge. Langt de fleste situationer kalder på det. Ikke på mere brug af magt. Langt de fleste situationer løses på den måde. Uden brug af magt. Og det er det, der giver barnet eller den unge mulighed for at komme videre. Dygtige og kapable voksne, som har tiden og tilliden til børnene og de unge, er det, der skal til, og det er der, vi bør investere, sådan som parterne bag Børnene Først også har aftalt.

Derfor er det også grundlæggende ude af proportioner, når regeringen nu lægger op til at voksne på børne- og ungehjem, generelt skal have videre beføjelser til at bruge fysisk magt overfor børnene og de unge.

Vi anerkender, at der i få men vigtige tilfælde kan være behov for en tydeligere hjemmel til at beskytte børnene og de unge. Vi opfordrer til, at der findes en model, som imødekommer dette ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge og deres helt konkrete behov.

Vi bidrager meget gerne til at udvikle og definere sådan en model.

Du kan læse hele høringssvaret her.

Formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, takker af efter otte år som formand for foreningen.

David blev valgt som formand for De Anbragtes Vilkår i 2016, da foreningen bestod af blot tre bestyrelsesmedlemmer og en næsten tom konto. David har stået i spidsen for den vækst og professionalisering som foreningen har gennemgået siden 2016 og har i alle årene været en målrettet og stærk ambassadør og leder for de levede erfaringer med anbringelse.

David gik i september sidste år fra at være kandidatstuderende til at blive ansat i en ønskestilling som PPR psykolog i Køge Kommune. David ønsker fremover at fokusere sin energi i sit faste job og prøve kræfter med andre projekter.

David træder tilbage dags dato og foreningens næstforperson, Leika Fuglsang, konstitueres som formand og bestyrelsesmedlem Fransiska Mannerup konstitueres som næstforperson frem til foreningens landsmøde i april.

David siger:

”Jeg har været i DAV i otte fantastiske år og set foreningen vokse fra en idé til en realitet. Fra en lille samling ildsjæle, til en etableret organisation i egen ret med knap 300 medlemmer og eget sekretariat. DAV er hjerteblod for mig og det har været en tung beslutning at træde ned, men jeg er rolig ved at efterlade en levedygtig organisation, der har mange muligheder foran sig.”

Bestyrelsen takker David for en ualmindelig stor og dedikeret indsats for at sætte de levede erfaringer på landkortet og ønsker David alt det bedste fremover.

De Anbragtes Vilkår er i Allinge i uge 24 for at tale nuværende og tidligere anbragtes sag på årets Folkemøde.

Foruden at være inviteret med i en lang række debatter, afholder vi også selv to vigtige debatter, ligesom vi er medarrangør af en debat om overgang til voksenlivet sammen med Policy Lab. De tre debatter kan du læse mere om nedenfor. Du kan også se i vores samlede programoverblik, hvor du ellers kan møde os. Vi håber, du har lyst til at lægge vejen forbi, hvis du er til stede ved Folkemødet.

Fra anbragt barn til hjemløs ung

Hvordan kan det lade sig gøre at hver tiende anbragte oplever hjemløshed i ungdommen? Erfaringseksperterne indtager scenen, når De Anbragtes Vilkår flytter ind hos SAND på Folkemødet. De personlige erfaringer med anbringelse, hjemløshed og overgangen til voksenlivet vil være centrum for samtalen. Det er stærkt bekymrende at unge, som har været kendt i det sociale system siden barndommen, kan ende på gaden. Tidligere anbragte unge har 14 gange så stor risiko for at ende i hjemløshed som deres jævnaldrende og forskning viser, at efterværnet har været væsentligt kortere for de anbragte unge, som ender i hjemløshed. Hvordan kan vi som samfund sørge for ikke at tabe disse mennesker på gulvet?

Debatten finder sted torsdag d. 15. juni kl. 11:00 – 11:45 på scene A12.

Vi kan, hvis I vil — Visionen for anbragtes skolegang

Vi har en vision om et skoleliv, hvor alle børn og unge, der bliver anbragt, møder opbakning til at lykkes med skolen. Både fordi skolen er en stor del af et børneliv, og fordi det, vi får med derfra, skal sikre vores vej ind på en livsbane, hvor vi lykkes. Som det er nu, er virkeligheden for mange børn, der bliver anbragt, at der opstår store huller i skolegangen, at de oplever flere og bratte skoleskift og alt for ofte mangler voksenopbakning til at lykkes i skolen. Men vi kan, hvis I vil.
Til denne debat lancerer De Anbragtes Vilkår vores vision og konkrete anbefalinger for en skoletid med opbakning, forventninger og fællesskab. Vi kigger bagom statistikkerne for at høre historier fra tidligere anbragte om deres veje gennem skolen og engagerer beslutningstagere på tværs af skole, kommunalpolitik og Folketinget i at finde fælles løsninger.

Debatten finder sted fredag d. 16. juni kl. 15:15 – 16:15 på scene D5.

Policy Lab: Tillykke og farvel – Nu er du 18 og må klare dig selv

Mens danske unge i gennemsnit flytter hjemmefra, når de er knap 22 år, slipper vi de mest sårbare unge i vores samfund, når de fylder 18. Kun én ud af tre får tildelt et efterværn i 18-års fødselsdagsgave, og støtten er kortvarig. Selvom vi ved, at det betaler sig – både menneskeligt og økonomisk. Med den politiske aftale ‘Børnene Først’ fra 2021 vedtog et bredt politisk flertal, at efterværnet skal radikalt nytænkes. ”Vi må som samfund ikke slippe det ansvar, vi har påtaget os, for tidligt”, lød det. Nu er det tid til at handle på de politiske visioner på området og sikre, at vi ikke slipper anbragte unge, før de er godt inde i voksenlivet med uddannelse eller job, bolig og netværk. I debatten giver vi ordet til unge, der har tabt og vundet i lotteriet om at få efterværn. Og vi spørger politikere, kommuner og praktikere om, hvordan vi styrker anbragte unges overgang til voksenlivet og går fra flotte ambitioner til reel handling.

Debatten finder sted torsdag d. 16. juni kl. 16:15 – 17:00 på scene B5.

Vi ønsker alle et godt Folkemøde.

Resolution, De Anbragtes Vilkårs Landsmøde d. 22. – 23. april 2023

Magtanvendelse er ikke en del af et normalt børneliv. Ingen skal føle sig nødsaget til at stikke af fra sit hjem. I De Anbragtes Vilkår kræver vi, at voksenansvarsloven følges, og at anbragte børns rettigheder respekteres og overholdes. Alt for ofte ser vi, at de voksne placerer ansvaret hos barnet eller den unge, når der sker fysiske magtanvendelser og børn stikker af fra deres anbringelsessted. Det er uacceptabelt. Børn skal ikke have skylden for mangler i den socialpolitiske og kommunale værktøjskasse. Vi mener, at alle børn skal have et godt liv med tryghed og omsorg, og det er altid de voksne, der har ansvaret for børnenes og de unges trivsel. 

Vi er stærkt bekymrede over de alvorlige sager, vi har set gennem de sidste par år. Der er tale om voldsomme konfliktsituationer, hvor voksne bryder loven og ender med at udøve vold på børn og unge. De nyeste tilfælde er desværre blot en forlængelse af en kendt historik.  

Samtidig ved vi, at anbringelsesområdet er kendetegnet ved en usystematisk og mangelfuld indberetningspraksis. Derfor er vi også bekymrede for børnenes og de unges retssikkerhed. De 6.000 årlige, registrerede tilfælde af magtanvendelser er, med al sandsynlighed, toppen af et tragisk isbjerg. For der findes, som Tænketanken Justitia har påpeget, et betydeligt mørketal.  

Yderligere finder vi det problematisk, at når der indberettes, er kvaliteten for ringe og oplysningerne bliver ikke brugt systematisk med henblik på at vurdere, om magtanvendelserne er i overensstemmelse med voksenansvarsloven. Vi kræver derfor, at alle magtanvendelser både indberettes og vurderes, og ikke mindst, at der skrides systematisk ind overfor anbringelseshjem, som handler ulovligt. Der er behov for et opgør med det pædagogiske og systemiske svigt, det er, når magtanvendelser bliver en del af hverdagen. Det er et svigt, som vi ved kan forplante sig langt ind i voksenlivet hos den enkelte. 

Når VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – kan dokumentere, at de voksne mener, at en flugt fra anbringelsessted skyldes noget iboende i barnet eller en konflikt med de voksne, mens børnene omvendt peger på manglende forståelse eller utryghed, da mener vi ikke, at de voksne og samfundet formår at inddrage de unges perspektiv tilstrækkeligt. Vi ser en sammenhæng mellem dårlig kvalitet i anbringelseshjemmet og et højt antal af børn og unge, der stikker af fra deres anbringelsessted og mange magtanvendelser.  

Vi kræver et centralt register gældende for alle anbringelsesformer, som den anbragte selv også skal have mulighed for at indberette til, når der har været en magtanvendelse. Anbringelsessteder skal hjælpes til at lære af de forløb, som leder op til brug af magt og/eller til, at barnet stikker af, i et aktivt samarbejde med Socialtilsynet. Når det sker, skal barnet eller den unge rådgives til at kende og forstå sine rettigheder. 

På vores landsmøde d. 22. -23. april, 2023 har vi vedtaget denne resolution, fordi vi er bekymrede for fremtidens anbragte børn og unges trivsel. Som nuværende og tidligere anbragte kræver vi et komplet opgør med det børnesyn, der pålægger anbragte børn og unge skyld, og dermed ansvar, for magtanvendelser og rømninger. Vi skylder som samfund at tage hånd om de svigt, som det er udtryk for.