Nyheder

Hvordan sætter man ord på sine erfaringer med anbringelse? Og hvordan kan ens egen historie og perspektiver blive hørt?

dav unge inviterer unge mellem 15 og 25 år med anbringelseserfaring til et nyt forløb i taleskrivning. Over fem aftener vil du sammen med andre unge lære at skrive og holde taler med udgangspunkt i jeres egne oplevelser og perspektiver. Du kan deltage enten på Sjælland, Fyn eller i Jylland.

Sidste år deltog unge i et lignende taleskrivningsforløb. Forløbet kulminerede med eventet ‘Os i anbringelse’ på Vartov, hvor 10 unge gik på scenen og delte deres personlige taler. En af de unge skrev bagefter: “Mega mange gange tak for oplevelsen i går. Jeg har aldrig følt mig så stolt.”

Nu åbner vi igen for unge, der har lyst til at prøve kræfter med taleskrivning og sætte ord på egne erfaringer.

Vil du være med?
Læs mere om forløbet, datoer og tilmelding i invitationerne her.

Tak til Røst, Richter Fonden og Grundtvigsk Forum for at gøre det muligt.

Levede erfaringer fra mennesker, der selv har været anbragt, skal tættere på kommunens beslutninger og være med til at udvikle indsatsen for anbragte børn og unge.

Hvordan opleves det egentlig at være anbragt? Hvad gør en forskel for børn og unge, der bor uden for hjemmet? Og hvor kan kommunen gøre det bedre?

Det er nogle af de spørgsmål, De Anbragtes Vilkår (DAV) skal være med til at gøre Svendborg Kommune klogere på gennem et nyt samarbejde. Her skal erfaringer fra mennesker, der selv har oplevet en anbringelse, supplere kommunens faglige viden og give et bredere grundlag for at udvikle anbringelsesområdet.

Som noget af det første skal Svendborg Kommune udvikle en vision for anbringelsesområdet, hvor DAV’s viden og erfaringer skal bringes i spil. Visionen skal sætte retning for kommunens arbejde på området med børn og unges egne oplevelser og behov som en vigtig del af grundlaget.

Samarbejdet med DAV skal gøre brugen af erfaringer fra mennesker med anbringelsesbaggrund mere systematisk, så de kan bidrage til både udviklingen af indsatser og de beslutninger, der bliver truffet. Som led i samarbejdet skal DAV møde børn og unge, der er anbragt i plejefamilier og indsamle deres perspektiver og erfaringer med livet i anbringelse.

Svendborg Kommune og DAV har tidligere arbejdet sammen om udstillingen Hold kæft og lyt, der fra 2024 til foråret 2026 satte fokus på erfaringer og perspektiver fra mennesker med anbringelsesbaggrund. Med den nye aftale tages næste skridt i samarbejdet om at bringe de levede erfaringer med anbringelse helt ind i det kommunale maskinrum.

Næstforperson Line Andreasen siger:

“Børn og unge, der har været eller er anbragt, har en særlig vigtig viden om deres eget liv og om, hvad der gør en forskel i en anbringelse. Den viden skal have en tydelig plads, når retningen for fremtidens anbringelsesområde sættes. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Svendborg Kommune. Det giver os mulighed for at bringe de levede erfaringer helt ind i udviklingen af området og omsætte dem til konkrete forandringer for de børn og unge, der er anbragt i dag og i fremtiden”.

I De Anbragtes Vilkår venter vi, som mange andre, spændt på, at der kommer en ny regering.

Og vi håber, som mange andre organisationer, at et løft af grundskolen kommer til at stå centralt i det kommende regeringsgrundlag.

Vi opfordrer til, at der kommer et særligt fokus på de børn og unge, som befinder sig i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med en anbringelse.

God skolegang med faglig udvikling og trivsel er fundamentet for at komme godt videre i uddannelsessystemet og i voksenlivet.

Hver 9. elev går, ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik.

Det er især tilfældet blandt unge af forældre med lave indkomster og korte uddannelser. Det skaber en social slagside.

Ser vi på tallene blandt unge i anbringelse, står det desværre endnu værre til. 67 procent af de unge i anbringelse gennemfører ifølge Svigt-rapport 2024 fra Børns Vilkår ikke folkeskolens afgangseksamen.

Den samme tendens gælder for karaktergennemsnittet for 9. klasses afgangseksamen.

En undersøgelse fra VIVE (2025) viser, at unge i anbringelse har karakterer i dansk og matematik, der er omkring halvt så høje som deres jævnaldrendes.

Det er et stort problem for den enkelte unge, men også for samfundet, som Dansk Erhverv og Danske Skoleelever påpeger i deres nye udspil.

Vilkår må ikke afgøre uddannelse

I De Anbragtes Vilkår kæmper vi for et stærkt skolesystem, der giver lige muligheder for alle børn og unge uanset hvilken baggrund de kommer fra, og hvilken livssituation de befinder sig i.

Det må ikke være de vilkår, som børn og unge vokser op i, der afgør deres vej i skole- og uddannelsessystemet. Men for mange børn og unge i anbringelse er dette desværre tilfældet.

Alt for mange går glip af vigtig undervisning og mister deres tilknytning til skolefællesskabet, før de får mulighed for at lykkes i skolen.

Når hvert femte barn eller ung i anbringelse i en periode ikke er indskrevet i et skoletilbud, er det ikke kun den enkeltes problem. Det er et systemsvigt, vi som samfund er forpligtet til at rette op på.

Det kræver politisk handling og investeringer i grundskolen.

Seks opfordringer til ny regering

Derfor opfordrer vi til, at en ny regering prioriterer:

1. At ingen anbringelse sker uden opstart i skole – uanset skoleform. Alle skal være startet i et passende skoletilbud senest 15 skoledage efter anbringelsen.
2. En stærkere bro mellem special- og almenområdet. Det vil styrke kompetenceudviklingen på tværs af skolerne og understøtte inklusionsarbejdet.
3. Forpligtende samarbejde mellem skole- og socialområdet – også på tværs af kommunegrænser, så viden ikke forsvinder ved skoleskift.
4. Mulighed for et ekstra skoleår, når det styrker unge i anbringelses mulighed for at gennemføre grundskolen.
5. Mulighed for forlænget ungdomsuddannelse, når det er nødvendigt for at kunne gennemføre uddannelsen.
6. Lektiehjælp og opbakning til skolegang bliver en tydelig del af anbringelseshjemmets ansvar.

Hvis vi som samfund mener, at alle børn og unge skal have mulighed for at blive så dygtige, som de kan, må vi ikke acceptere et uddannelsessystem, hvor børn og unge i anbringelse alt for ofte ikke bliver grebet og får den rette opbakning.

Det kræver politisk vilje. Og det kræver, at vi lytter til dem, det hele handler om.

• kortere eller ingen uddannelse
• senere uddannelsesafslutning
• større risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet
• markant overrepræsentation i hjemløshed

Alle disse forhold skaber en strukturel økonomisk ulighed, der kan følge mennesker med anbringelsesbaggrund ind i voksenlivet — i opsparing, pension, økonomisk tryghed og muligheder.

Program

19.00 – Velkomst

19.15–19.30 “Ulighed fra vugge til grav” – hvad siger statistikken om strukturel økonomisk ulighed?  v. Mette Lausten, forsker

19.30–19.45 Indblik i, hvordan gæld opstår, hvad det betyder for den enkelte, og hvordan økonomisk udsathed allerede i barndommen kan få langvarige konsekvenser. Gæld blandt børn og unge – erfaringer, tendenser og samfundsperspektiv v. Marie Skovgaard, jurist i Joannahuset

19.45–20.30 Fælles drøftelse, spørgsmål og politiske perspektiver

Vi håber meget at se dig – enten fysisk i Studiestræde eller online via Teams. Din stemme og dine perspektiver er vigtige i vores fælles arbejde for bedre vilkår for anbragte børn og unge.

De Anbragtes Vilkår har lavet et projekt som viser, at en del elever i specialundervisningstilbud har lav demokratisk selvtillid. Det kan påvirke motivationen til at komme i skole og engagere sig i fællesskabet.

Det udfolder Marie Mortensøn, der er politisk seniorkonsulent i De Anbragtes Vilkår, i Plenum, der er Skolelederforeningens officielle medlemsmedie.

Godhavn Skole har deltaget i projektet, og skolen arbejder med at give eleverne indflydelse og mod til at udtrykke sig – både i skolen og i livet udenfor. “Det handler om, at de kan sige deres mening og blive hørt”, siger skolelederen.

Gratis undervisningsmateriale er tilgængeligt for alle skoler, der vil arbejde med elevdemokrati og medbestemmelse. Projektet viser at demokratisk dannelse og inddragelse kan trænes og opbygges i fællesskab – også selvom man er elev på et specialundervisningstilbud.

Læs hele artiklen her.

Den 18.-19. april 2026 afholdte De Anbragtes Vilkår Landsmøde, og i den forbindelse tiltrådte nye bestyrelsesmedlemmer. Fransiska Mannerup blev genvalgt som forperson.

Fransiska Mannerup, forperson i De Anbragtes Vilkår:

“Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer medlemmer for opbakningen til at fortsætte som forkvinde for De Anbragtes Vilkår. Det er et stort privilegium at repræsentere så vigtig en sag — min hjertesag. Jeg er stolt af det, vi sammen har opnået indtil nu, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet. Der er stadig meget at kæmpe for.”

Til Landsmøde tiltrådte desuden to medlemsrepræsentanter, der er skal støtte og sparre med medlemmer, der har behov for det i forbindelse med arbejde og samvær i De Anbragtes Vilkår.

De Anbragtes Vilkår takker for et vellykket Landsmøde og ser frem til et godt samarbejde med den nye bestyrelse.

Her kan du få et overblik over den nye sammensætning i De Anbragtes Vilkårs bestyrelse og i Medlemsforum:

De Anbragte Vilkårs bestyrelse:

Resolution vedtaget på De Anbragtes Vilkårs Landsmøde 18.-19. april 2026

Kære nye Folketing

Børn har kun én barndom. Et velfærdssamfund kendes på, hvordan det behandler de børn og unge, det anbringer. Det forpligter. Formålet med en anbringelse må være, at barnet er bedre stillet end i det hjem, det forlader, i form af tryghed, stabilitet, relationer og rettigheder. Ikke kun i barndommen, men hele vejen ind i voksenlivet. Det ansvar er både moralsk, juridisk og menneskeretligt.

Aldrig har vi som samfund været rigere, mere veluddannet eller vidst mere om forebyggende indsatser. Alligevel viser forskningen, at vores udsigter – som anbragte – ikke er blevet bedre.

Derfor er I, det nye Folketing, forpligtet til at følge op på de løfter, der blev givet i Børnene Først-aftalen fra 2021. Aftalen lover tidligere og bedre indsatser for anbragte børn og familier, men vi er ikke i mål. Plejefamilier mangler stadig de nødvendige rammer for at lykkes. Mange børn, der har været anbragt, bliver stadig tabt i overgangen til voksenlivet. De løfter skal indfries.

Men det er ikke nok. I skal også tænke langsigtet for at mindske uligheden mellem anbragte og ikke anbragte. Danmark har brug for en ambitiøs og finansieret 10-årsplan på anbringelsesområdet, som starter nu. Planen skal sikre sammenhæng mellem socialområdet, skolen, sundhedsvæsenet og beskæftigelsessystemet.

I dag vokser anbragte børn og unge desværre ikke op med samme vilkår som andre børn og unge. Kun en-tredjedel af os får folkeskolens afgangseksamen, hver tiende af os oplever hjemløshed, når vi er mellem 18 og 24 år, og en femtedel af os har haft fire eller flere hjem med forskellige voksne. Og det stopper ikke der. Forskningen viser markante forskelle i uddannelse, sundhed, trivsel og livschancer. Uligheden skyldes ikke vores evner eller vilje, men chanceulighed og postnummerlotteri.

Vores viden er altafgørende for, at en 10-årsplan skaber reel forandring for dem, det handler om. Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår, at Folketinget nedsætter et ekspertudvalg med en stærk repræsentation af viden med levede erfaringer. Vi var der, og vi ved, hvad der skal til for at sikre gode anbringelser, gode børneliv og gode livschancer.

Det er tid til handling. Ikke flere hensigtserklæringer, midlertidige puljer eller halve løsninger. Vi, De Anbragtes Vilkår, kræver, at Folketinget handler nu – for de børn og unge, som samfundet har et særligt ansvar for.

“MEGA MANGE GANGE TAK FOR OPLEVELSEN I GÅR. JEG HAR ALDRIG FØLT MIG SÅ STOLT.”

Sådan lyder det fra en af de unge talere, der indtog scenen på Vartov til dav unges første event ‘Os i anbringelse’ i tirsdags.

Det var en helt særlig aften.

10 modige unge talere med anbringelseserfaring indtog scenen. Her delte personlige taler om deres liv og om det, de har på hjerte.

Tak til alle de unge talere for jeres mod og for jeres ord.

Og tak til Røst, Richter Fonden og Grundtvigsk Forum for at gøre aftenen mulig.

Vil du følge med i dav unge og høre mere fra unge stemmer?
Følg ‘dav unge’ på Instagram og TikTok.