Refleksionsøvelse 1: Hvad er en demokratifacilitator?

Hvad er en demokratifacilitator?, refleksionsøvelse 1

Introduktion

Øvelsen er for lærere

Som lærer på specialundervisningsområdet er der mange forskellige roller at varetage, og du oplever måske at skulle skifte imellem dem eller at have dem i spil på én gang i løbet af en skoledag.

Denne øvelse sætter fokus på den rolle, vi kalder ’demokratifacilitator’. Det er den rolle, du som lærer har, når du arbejder med elevinddragelse, medbestemmelse og demokrati sammen med eleverne. Det kan fx være som kontaktlærer for jeres elevråd, i selve undervisningen eller i forbindelse med projekter på skolen. Demokratifacilitator-rollen rummer mange forskellige aspekter. Det zoomer vi ind på i denne øvelse.

Sådan gør du

Print øvelsesbeskrivelse

Som demokratifacilitator spiller du en vigtig rolle i forhold til at skabe gode rammer for elevernes arbejde, ved at understøtte elevernes perspektiver, ideer og løsningsforslag samt give eleverne erfaring med at blive lyttet til og få medbestemmelse. På den måde kan du hjælpe med til at give eleverne nye positive erfaringer. Du kan samtidig også hjælpe eleverne med at træne deres sociale færdigheder, når de laver elevdemokratisk arbejde sammen.

Øvelsen rummer to dele:

  1. En model om forskellige aspekter ved rollen som demokratifacilitator
  2. Forskellige cases, der viser nogle af de situationer, man kan opleve i arbejdet med at facilitere elevinddragelse og medbestemmelse. Øvelsen fungerer bedst som en fælles øvelse, du kan lave sammen med dine kollegaer.

Se filmklip med elever fra projektet. Hvert filmklip varer ca. 2 min.

 

Øvelse - del 1: Aspekter ved demokratifacilitatoren

Trin:

  1. Udskriv modellen Aspekter ved demokratifacilitatorrollen.
  2. Bed dine kollegaer læse modellen igennem.
  3. Facilitér en drøftelse af modellen. Du kan evt. benytte nedenstående spørgsmål.

Hjælpespørgsmål:

  1. Er der enkelte eller flere dele i modellen, som I kan spejle jer I?
  2. Er der noget, I kan være særligt opmærksomme på i jeres skole?
  3. Er der nogle af aspekterne, som vil være særlige hjælpsomme med hensyn til at få inddragelse og medbestemmelse på jeres skole til at fungere? Hvilke og hvorfor?
  4. Er der noget i elevcitaterne, som gør særligt indtryk?

Øvelse - del 2: Cases

Trin:

  1. Vælg 2 cases, som bedst taler ind i jeres arbejde
  2. Start med at læse casene op
  3. Bed dine kollegaer om at overveje og dele hvad de synes der er det centrale i casene og faciliter en drøftelse med afsæt i det
  4. Gentag processen fra trin 2-4 med hver case I har valgt
  5. Afslut med at evaluere øvelsen. Vurdér også om der er noget fra drøftelserne, I sammen skal gå videre med

Hjælpespørgsmål til at facilitere en fælles drøftelse om casene:

  1. Hvordan ville I håndtere situationen?
  2. Hvad kunne man gøre og hvorfor?
  3. Har I selv oplevet en situation, som minder om denne, og hvis ja, hvad gjorde I?
  4. Hvad skal der til, for at du/I kan handle, som du/I gerne vil i sådan en situation?

Erfaringer fra workshops med elever

Vi har oplistet et par punkter, som kan understøtte rollen som demokratifacilitator baseret på vores erfaringer.

  • Lav en dagsorden for mødet eller workshoppen sammen, hvor I bl.a. angiver tid til hver del. Skriv evt. punkterne på papkort og hæng dem op – se billede til inspiration her
  • Tal om, hvad aktiviteten eller øvelserne handler om, hvad resultaterne skal bruges til og hvad der skal ske bagefter.
  • Skab tryghed i rummet. Alle skal vide, at det er ok at være uenige og have forskellige holdninger (se evt. vores forslag i undervisningsvejledning nr. 2 Dreamspace).
  • Giv eleverne tid til at tænke sig om og svare.
  • Vær nysgerrig og stil evt. uddybende spørgsmål. Du kan fx bruge hv-ord for at få uddybet, hvad eleverne siger. Det kan fx være ”hvad mener du, når du siger …? ”hvad var din/jeres oplevelse af…? ”, ”hvordan kunne … gøres eller være anderledes på skolen eller i klassen?”, ”Hvad tror I, elever ville gøre på en skole, der minder om vores?”
  • Brug elevernes egne ord eller formuleringer og skriv dem på en tavle eller papkort, så de er synlige for alle.
  • Kommentarer eller ideer, som ikke passer ind i samtalen, kan evt. ”parkeres” til senere. Du kan evt. lave en visuel ’parkeringsplads’ – ting, I vender tilbage til senere.
  • Overvej, hvordan I sammen kan skabe de bedste fysiske rammer for arbejdet. Det kunne fx være at samle stolene i en rundkreds eller bruge et mødelokale i stedet for klasselokalet.