Nyheder

De Anbragtes Vilkår præsenterer sammen med Børnealliancen forslag til en 10-årsplan.

Børn har kun én barndom, og derfor skal vi have både handling nu og en forpligtende ambitiøs 10-årsplan for indsatser for de børn og unge, der kommer i en udsat position og derfor har brug for hjælp.

Da aftalen om Børnene Først blev indgået i 2021, var det med en ambition om at sikre ”en bedre og tidligere indsats til de mest udsatte børn og familier.” Det skete i en betydningsfuld erkendelse af, at børn kun har én barndom, og at den kan ikke gøres om. Børnene fik en række nye rettigheder og der kom øget fokus på inddragelse. Grundlaget var, at det er de voksnes ansvar at sikre, at børnene får den nødvendige støtte til at udøve deres rettigheder, og at de får den rigtige hjælp. Det var en positiv forandring, som vi hilste velkommen og stadig ønsker. Derfor lancerer vi en 10-årsplan.

Læs hele 10-årsplanen her: Børnealliancen_10-årsplan

Vi er stolte af at kunne annoncere, at Peter Hummelgaard, fungerende justitsminister og forfatter til bogen “Der er noget, vi skal tale om”, åbner årets landsmøde hos De Anbragtes Vilkår.
Med sin personlige og politiske indsigt vil Hummelgaard sætte fokus på et afgørende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at en anbringelse bliver et rigtigt hjem – og ikke bare et sted at bo?
Vi ser frem til en vigtig samtale om tryghed, stabilitet og ansvar i anbringelser – og om hvordan vi styrker retssikkerheden i et livsperspektiv, så børn ikke oplever et dobbelt svigt, og så tidligere anbragte som voksne mødes af et system, der tager ansvar for de beslutninger, der blev truffet på deres vegne.
Det bliver en stærk og tankevækkende åbning på et landsmøde, hvor vi samler engagerede stemmer fra hele landet for at sætte retning for fremtidens vilkår for anbragte børn og unge.

Det årlige landsmøde finder sted d. 18. – 19. april 2026 og samler vores medlemmer til en weekend med generalforsamling, fællesskab og spændende oplæg. Det er en unik mulighed for at få indsigt i aktuelle emner på anbringelsesområdet og være med til at sætte retningen for DAVs arbejde fremover.

DAVs Landsmøde er for alle støttemedlemmer og ordinære medlemmer – er du ikke allerede medlem, men vil du gerne med til landsmødet, kan du melde dig ind her.

Kom og vær med til at forme den nye bestyrelse eller giv inputs til de forskellige workshops. Vi glæder os til at se dig!

Du kan læse mere om landsmødet og tilmelde dig her

De Anbragtes Vilkår går ind i arbejdet med den kommende reform af plejefamilieområdet

De Anbragtes Vilkår (DAV) arbejder for, at alle børn og unge i anbringelse, møder trygge hjem.

Alt for mange oplever ustabilitet, sammenbrud og mange skift i deres anbringelse.

Samtidig er antallet af plejefamilier faldet med 20 % siden 2014.

Tilsammen peger det på behovet for forandringer. Bedre rammer skal sikre, at anbringelse i

plejefamilie reelt betyder et godt børneliv og en god vej videre. Lykkes det at sikre tydelige

forventninger og gode rammer, vil det uden tvivl samtidig bidrage til, at flere af dem, som

rigtigt vil åbne deres hjerter og familier for et barn i anbringelse, melder sig på banen.

Derfor har vi følgende anbefalinger som bidrag til en reform af plejefamilieområdet.

 

Find dem der rigtigt vil os – plejefamilier skal forpligtes på at tage forældreopgaven på sig

Vi anbefaler at styrke rammerne for den omsorgsfulde forældrerolle inkl. den del, der

handler om at bakke op om barnets skolegang. Tydelige rammer og forventninger vil

mindske risikoen for svigt og sammenbrud og sikre det bedst mulige match, hvilket også gør

det mere attraktivt at være plejefamilie.

 

• I rekruttering af plejefamilier, skal det gøres klart, hvad der ligger i ”opgaven”, og det skal

   sikres, at de er klar til reelt at åbne egen familie for et plejebarn. Her bør også være

   opmærksomhed på antallet af børn i hjemmet inkl. børn i støtteophold, og på antal børn

   ”der har været igennem”, så det sikres, at der er plads i hjertet og tid til at være der.

• Kommunen skal forpligtes på en forventningsafstemning, hvor barnet eller den unge deltager

   aktivt, for at sikre det rette match med en plejefamilie. I det tilfælde, hvor der reelt ikke er

   flere muligheder, bliver det ekstra vigtigt at tale om, hvordan man kan lande godt i familien.

• Plejeforældre skal ligesom biologiske forældre investere i børnenes deltagelse fx i

   arrangementer i skolen – og tænkes ind på lige fod (herunder sikres adgang til alle relevante

   platforme). Plejefamilier bør forpligtes på at sikre barnet nødvendig støtte til skolegang

   herunder fx lektiehjælp, hvis ikke plejeforældrene selv kan løfte den del.

• I lyset af, at socialtilsynenes opgave er kraftigt beskåret, bliver det ekstra vigtigt på anden vis

   at sikre, at plejefamilierne har og fastholder den rette tilgang til opgaven, både mht.

   forældreopgaven ift. skolegang, fritidsliv og relationer, herunder at det personrettede tilsyn

   klædes på” og sikres ressourcer til at kunne understøtte dette.

• Det bør under temaet ”Fysiske rammer” i kvalitetsmodellen specificeres, at socialtilsynene bør

   kigge efter om anbragte børn og unge har lige adgang til hjemmets rammer som husets

   øvrige beboere i tillæg til at kigge efter om hjemmets indretning bærer præg af, at

   barnet/den unge bor der.

• Potentialet i netværksanbringelser bør afsøges. Der bør ses på nordiske såvel som de

   begrænsede danske erfaringer – og det bør afdækkes, hvad denne særlige konstruktion

   betyder for børnene og de unge, både mht. potentialer og udfordringer. Det bør,

   eksempelvis ifm. VIVEs trivselsundersøgelse blandt børn og unge i anbringelse, undersøges

   specifikt, hvordan trivslen er blandt børn og unge, der er netværksanbragt, samt hvad der

   bidrager til hhv. udfordrer trivslen.

 

… og pas godt på dem – behov for bedre opbakning

For mange børn og unge i plejefamilier – og dermed deres plejeforældre – oplever at det

er urimeligt svært at få støtte. Det kan fx handle om psykologhjælp, hvis man som barn/ung

udvikler en spiseforstyrrelse eller på anden vis har brug for fx psykologhjælp. I DAV mener vi,

at (børn og unge i plejefamilier og) plejefamilier skal sikres bedre rammer inkl. hjælp ved

behov. Derfor anbefaler vi:

 

• Bedre supervision, sparring og rådgivning af plejefamilier. Der bør altid være tilgængelig,

   fagligt kvalificeret rådgivning, hvis en plejefamilie er presset i relationen til et plejebarn. Det

   bør være muligt at komme i kontakt med rådgivning med det samme, hvis behovet er akut.

• Plejefamilier skal bakke op om anbragtes børn og unges relationer til deres biologiske familier,

   hvis barnet/den unge ønsker det. Rådgiver har et særligt ansvar for at understøtte og for at

   være med til at gribe, hvis der opstår konflikter. Her bør rådgiver forpligtes på at sikre, at der

   er en plan for håndtering, så det ikke de facto bliver barnet, der står med ansvaret.

• Plejefamilier skal sikres mulighed for supervision/støtte ifm. håndtering af samarbejdet med

   barnets/den unges biologiske familie, samtidig bør de biologiske forældre på samme vis

   understøttes i samarbejde til barnets/den unges bedste.

• Det bør generelt præciseres, at tilsynene skal have til opgave at modtage (indsamle),

   vurdere og rådgive om handling på brug af magt i plejefamilier. Samtidig bør det sikres, at

   der er opmærksomhed på temaet i det personrettede tilsyn samt i supervision og støtte til

   børn og plejefamilier. Som det er i dag, er plejefamilier ikke tydeligt underlagt krav om at

   indberette magtanvendelser. Nogle steder er det praksis, at de gør det alligevel og tilsynet

   følger op. Andre steder er det ikke, og tilsynet holder ikke øje.

• Voksne i specialiserede og forstærkede plejefamilier bør underlægges krav i Lov om

   voksenansvar på lige fod med voksne på børne- og ungehjem. Ad den vej gives adgang for

   tilsynene til at følge op – både på konkrete indberetninger men også i tilfælde, hvor der aldrig

   er nogen indberetninger, for at undersøge, om det afspejler virkeligheden.

 

Fjern den økonomiske tænkning fra anbragte børn og unge, så får rigtigt plads i familien

Mange, der bliver anbragt i en plejefamilie, oplever undervejs i anbringelsen at være

”nogens arbejde” mere end ”nogens barn”. Helt konkret fylder økonomien omkring

anbringelsen meget i mange plejefamilieanbragte børn og unges liv, og det handler både

om aflønningsmodellen og om, hvordan familien kompenseres for udgifter. På tværs

gælder det, at det står i vejen for, at et børneliv i en plejefamilie kan være bare

tilnærmelsesvist ”normalt”. Derfor anbefaler vi:

 

• At der i screening af potentielle plejeforældre skal fokus på at afklare om de er drevet af

   ønsket om at være der for et barn og åbne egen familie for det barn – herunder at holde fast

   i kontakten på det lange sigt.

• Plejeforældrenes lønforhandlinger og dialog om udgifter med kommunen skal holdes adskilt

   fra børnenes sager.

• Der skal indføres en ny aflønningsmodel så der ikke udløses en økonomisk ’bonus’ for

   plejefamilien, når et barn mistrives. Vederlaget bør i stedet fastsættes efter plejefamiliens

   kompetencer, faglige kvalifikationer og familiens samlede kapacitet, hvor det afgørende er

   at sikre familien nødvendig økonomisk tryghed. Her er gennemsnitsmodellen ikke en løsning

   idet familier og omstændigheder er forskellige.

• Vederlag for opgaven skal honoreres ud fra samme og gennemsigtige udgangspunkt,

    uanset hvilken kommune plejefamilien samarbejder med.

 

Ingen bør frygte at gå alene ind i voksenlivet

Vi anbefaler at realisere visionen fra Børnene Først om, at når samfundet først har taget

ansvaret for et barn/ung, må vi ikke give slip, før den unge er godt undervejs ind i

voksenlivet. Lige nu har mange relationer med plejefamilie en udløbsdato, nemlig når de

unge fylder 18 år/flytter. Vi mener, at når man siger ja tak til at blive nogens plejefamilie, så

skal det være ja tak til en relation for livet inkl., at man som plejeforældre til en ung voksen

selv rækker ud. Det kræver opbakning fra samfundet med bl.a. ungestøtte.

 

• At relationen mellem plejebarn og plejefamilie ikke ophører, når man fylder 18 år.

• Frem til det 30. år skal systemet stå klar til at støtte og bakke op. Det indebærer en tryg

   relation, stabil bolig og økonomi samt en plan for fremtiden. Det er på linje med Børnene først

   om ikke at slippe anbragte unge før de har slået rod i voksenlivet med bolig, uddannelse/job

   og netværk.

For når vi vælger at bruge magt og eksklusion i stedet for at styrke fællesskabet og forebygge konflikter i skolen, er det ikke et udtryk for handlekraft.

Det er et udtryk for, at vi går imod alt den viden og faglighed, vi allerede har om, hvad der skal til, for at børn lærer og trives. Mere magt virker ikke. Forstyrrelser i undervisningen må ikke udløse fysiske indgreb – de skal håndteres pædagogisk.

Lovforslaget fokuserer på fysiske indgreb, men ikke på det vigtigste; Hvordan vi undgår konflikterne i første omgang.

Hvis vi vil have en skole med færre konflikter og stærkere fællesskaber, skal vi investere i gode relationer og pædagogik – ikke i mere magt!

Læs hele høringssvaret her

Alle elever skal høres og inddrages: Nyt undervisningsmateriale til specialskoler skal styrke elevers demokratiske selvtillid

De Anbragtes Vilkår har lavet et undervisningsmateriale til lærere og pædagoger på specialskoler. Formålet med materialet er at skabe rum for refleksion og dialog både mellem lærere, mellem elever samt lærere og elever imellem. Det skal ske gennem en række opgaver og øvelser, der har fokus på elevinddragelse, medbestemmelse og demokratisk dannelse. Projektet er finansieret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

En lærer, der har deltaget i projektet bag materialet siger ”Jeg tror, at der er en oprigtig interesse for noget medbestemmelse og noget deltagelse og jeg er helt sikker på, at behovet er der.”

I dag tager blot 33 % af unge, der er anbragt, 9. klasses afgangsprøve. Derfor er der brug for, at vi tænker hele vejen rundt om, hvad der skaber trivsel og stærke skolefællesskaber i grundskolen:

”Deltagelse og oplevelsen af at blive inddraget kan give en følelse af at høre til i skolen. At man opfatter skolen som ’min skole’ og ikke blot et tilfældigt sted. Det kan have en ekstra betydning for alle de elever, som har haft mange skoleskift”, fortæller en projektdeltager.

Sammen med Danske Skoleelever har De Anbragtes Vilkår interviewet og holdt workshops med en række elever, for at blive klogere på, hvad der er brug for for at styrke den demokratiske selvtillid. Materialet er således udviklet på baggrund af samarbejde og samtaler med elever og personale på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem samt på behandlings- og specialundervisningstilbud og andre lignende skoler.

Materialer til både lærere og elever

Materialet er inddelt i to dele:  

• Refleksionsøvelser til lærere, som fokuserer på, hvordan man som professionel kan arbejde med elevinddragelse i praksis, og hvordan man understøtter eleverne i at træne deres demokratiske selvtillid og oplevelse af at være en del af et skolefællesskab, hvor deres stemme har værdi.
• Undervisningsvejledninger, som er tilpasset elever med særlige behov. Her kan lærere få inspiration til, hvordan elever gennem forskellige øvelser og samtaler kan arbejde med elevinddragelse, medbestemmelse og elevdemokrati – både på klasseniveau, i enkeltundervisning eller i forbindelse med elevrådsarbejde. Materialet kan bruges fleksibelt og tilpasses elevgruppen på den enkelte skole.

Information om materialet:

• Målgruppe: Lærere, pædagogisk personale og elever på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem samt behandlings- og specialundervisningstilbud. Materialet kan også bruges til elever i den almene grundskole, særligt på mellemtrinet, til at danne forståelse for demokratiske processer.
• Indhold: Materialet består af refleksionsøvelser til fagprofessionelle, undervisningsvejledninger og filmklip, hvor elever fortæller om deres perspektiver på elevinddragelse og medbestemmelse
• Faglige temaer: Elevinddragelse og medbestemmelse, demokratisk dannelse og skolefællesskab

Materialet er publiceret d. 31. oktober 2025 og er frit tilgængeligt for alle på De Anbragtes Vilkårs hjemmeside her.

Vil du høre mere om, hvordan du kan anvende materialet i lige netop din undervisning eller vil du høre mere om projektet, kan du kontakte projektleder Marie Mortensøn på marie@deanbragtesvilkar.dk

Til De Anbragte Vilkårs Topmøde i år satte vi sammen fokus på, hvilken betydning en anbringelse har i et livsperspektiv. Temaet ledte til mange indsigtsfulde samtaler og de nye erfaringer og budskaber, der kom frem, arbejder DAV videre med for at styrke anbringelsesområdet.

Topmødet illustrerede desuden igen hvor vigtigt det er, at det er de levede erfaringer, der baner vej for, hvordan vi skaber de bedste rammer for børn og unge i anbringelse. Og så skaber det et helt særligt rum, når vi med anbringelseserfaring mødes og spejler os i hinandens livshistorier.

Derfor vil vi gerne sige stort tak til alle fremmødte – I var alle med til at gøre dagen til noget helt særligt.

Hvad er et Topmøde i De Anbragtes Vilkår?

De Anbragtes Vilkår holder Topmøde for tidligere anbragte, fordi vi mener, at tidligere og nuværende anbragtes erfaringer og oplevelser er afgørende inputs til, hvordan vi bedst skaber rammerne for et styrket anbringelsesområde.

De perspektiver, der bliver delt på Topmødet, er omdrejningspunktet for De Anbragte Vilkårs anbefalinger. Det er med andre ord grundlaget for, at foreningen kan få indflydelse på både politik og praksis på anbringelsesområdet.

Topmøderne er desuden med til at bryde et tabu, der i stadig alt for høj grad kendetegner anbringelsesområdet. Til hvert Topmøde har vi deltagere, der for første gang taler åbent om deres anbringelse.

Hvornår: 18/11, 25/11, 2/12 og 9/12.
Hvor: I Århus hos Baglandet, Silkeborgvej 259, 8230 Åbyhøj.
Hvem: 10 unge i anbringelse, 2 fra DAV-kontoret og 1 ekspert i taleskrivning.