Nyheder

Medlemmerne i De Anbragtes Vilkår har valgt en ny forkvinde og næstforkvinde, der skal stå i spidsen for, at anbragtes stemmer bliver hørt. 

Posten som forkvinde for De Anbragtes Vilkår besættes nu af Fransiska Mannerup. Det besluttede De Anbragtes Vilkårs medlemmer på weekendens landsmøde. Fransiska Mannerup har op til landsmødet været konstitueret næstforkvinde i foreningen.  

Fransiska Mannerup ser frem til at stå i spidsen for at bringe De Anbragtes Vilkårs erfaringer og politiske anbefalinger på anbringelsesområdet i spil: 

– Jeg glæder mig til sammen med vores medlemmer at tage debatten om hvad et godt børneliv er. Det er vigtigt for mig, at DAV bliver ved med at påvirke den socialpolitiske dagsorden, så vi kan forbedre vilkårene for nuværende og tidligere anbragte. 

Fransiska Mannerup ser frem til at stå i front for en organisatorisk udvikling af De Anbragtes Vilkår: 

– Jeg er først og fremmest taknemmelig for den tillid, jeg har fået fra vores medlemmer. Jeg glæder mig til at repræsentere vores medlemmer og bringe deres erfaringer ind i det politiske arbejde på Christiansborg og i den praksisudvikling, der foregår i hele landet. Jeg drømmer om at få anbragtes erfaringer meget længere ud. 

Ved samme landsmøde blev Line Andreasen valgt til næstforkvinde for De Anbragtes Vilkår. 

– Jeg glæder mig til at træde i arbejdstøjet og være med til at udvikle De Anbragtes Vilkår endnu mere. Jeg var med til et DAV Topmøde første gang i 2020, og jeg kunne mærke, at det kunne noget særligt at træde ind i et rum, hvor vi forstod hinanden, fordi vi alle havde anbringelsesbaggrund. Det har en helt særlig energi, som jeg glæder mig til at arbejde meget mere med, siger Line og fortsætter: 

– Jeg glæder mig til at bygge et forpersonskab op med Fransiska, som har andre erfaringer end mig, så vi kan supplere hinanden godt i forpersonskabet. 

Den 27. februar sendte regeringen et forslag til revision af Lov om voksenansvar i høring. Forslaget er blevet til uden at vi, som kender og repræsenterer både de anbragte børn og unge og deres voksne, er blevet inddraget. Det undrer vi os over, og det er vi ærgerlige over. Vi synes ikke, at processen afspejler den intention, som ministeren i andre sammenhænge har været fortaler for; nemlig at ny lovgivning skal bygges på viden fra dem, det handler om. Den viden, byder vi meget gerne ind med.

Udkastet bærer nemlig præg af, at netop den viden har manglet. De gode intentioner, der ligger til grund, bakker vi op om. De er nemlig at sikre, at også børn og unge, der er anbragt, har voksne tæt på dem, som vil passe på dem og gribe dem, hvis de er i gang med eller på vej til noget, som reelt er farligt for dem. Selvfølgelig skal de voksne det.

Samtidig ved vi, at det, der er brug for i langt de fleste tilfælde, når børn og unge handler på en måde, der ikke er god – for dem selv eller deres omgivelser – det er forståelse for den situation, barnet reagerer på, opbakning, tillid og tålmodighed. Det er pædagogisk kvalitet i mødet med børnene og de unge. Langt de fleste situationer kalder på det. Ikke på mere brug af magt. Langt de fleste situationer løses på den måde. Uden brug af magt. Og det er det, der giver barnet eller den unge mulighed for at komme videre. Dygtige og kapable voksne, som har tiden og tilliden til børnene og de unge, er det, der skal til, og det er der, vi bør investere, sådan som parterne bag Børnene Først også har aftalt.

Derfor er det også grundlæggende ude af proportioner, når regeringen nu lægger op til at voksne på børne- og ungehjem, generelt skal have videre beføjelser til at bruge fysisk magt overfor børnene og de unge.

Vi anerkender, at der i få men vigtige tilfælde kan være behov for en tydeligere hjemmel til at beskytte børnene og de unge. Vi opfordrer til, at der findes en model, som imødekommer dette ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge og deres helt konkrete behov.

Vi bidrager meget gerne til at udvikle og definere sådan en model.

Du kan læse hele høringssvaret her.

Formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, takker af efter otte år som formand for foreningen.

David blev valgt som formand for De Anbragtes Vilkår i 2016, da foreningen bestod af blot tre bestyrelsesmedlemmer og en næsten tom konto. David har stået i spidsen for den vækst og professionalisering som foreningen har gennemgået siden 2016 og har i alle årene været en målrettet og stærk ambassadør og leder for de levede erfaringer med anbringelse.

David gik i september sidste år fra at være kandidatstuderende til at blive ansat i en ønskestilling som PPR psykolog i Køge Kommune. David ønsker fremover at fokusere sin energi i sit faste job og prøve kræfter med andre projekter.

David træder tilbage dags dato og foreningens næstforperson, Leika Fuglsang, konstitueres som formand og bestyrelsesmedlem Fransiska Mannerup konstitueres som næstforperson frem til foreningens landsmøde i april.

David siger:

”Jeg har været i DAV i otte fantastiske år og set foreningen vokse fra en idé til en realitet. Fra en lille samling ildsjæle, til en etableret organisation i egen ret med knap 300 medlemmer og eget sekretariat. DAV er hjerteblod for mig og det har været en tung beslutning at træde ned, men jeg er rolig ved at efterlade en levedygtig organisation, der har mange muligheder foran sig.”

Bestyrelsen takker David for en ualmindelig stor og dedikeret indsats for at sætte de levede erfaringer på landkortet og ønsker David alt det bedste fremover.

De Anbragtes Vilkår er i Allinge i uge 24 for at tale nuværende og tidligere anbragtes sag på årets Folkemøde.

Foruden at være inviteret med i en lang række debatter, afholder vi også selv to vigtige debatter, ligesom vi er medarrangør af en debat om overgang til voksenlivet sammen med Policy Lab. De tre debatter kan du læse mere om nedenfor. Du kan også se i vores samlede programoverblik, hvor du ellers kan møde os. Vi håber, du har lyst til at lægge vejen forbi, hvis du er til stede ved Folkemødet.

Fra anbragt barn til hjemløs ung

Hvordan kan det lade sig gøre at hver tiende anbragte oplever hjemløshed i ungdommen? Erfaringseksperterne indtager scenen, når De Anbragtes Vilkår flytter ind hos SAND på Folkemødet. De personlige erfaringer med anbringelse, hjemløshed og overgangen til voksenlivet vil være centrum for samtalen. Det er stærkt bekymrende at unge, som har været kendt i det sociale system siden barndommen, kan ende på gaden. Tidligere anbragte unge har 14 gange så stor risiko for at ende i hjemløshed som deres jævnaldrende og forskning viser, at efterværnet har været væsentligt kortere for de anbragte unge, som ender i hjemløshed. Hvordan kan vi som samfund sørge for ikke at tabe disse mennesker på gulvet?

Debatten finder sted torsdag d. 15. juni kl. 11:00 – 11:45 på scene A12.

Vi kan, hvis I vil — Visionen for anbragtes skolegang

Vi har en vision om et skoleliv, hvor alle børn og unge, der bliver anbragt, møder opbakning til at lykkes med skolen. Både fordi skolen er en stor del af et børneliv, og fordi det, vi får med derfra, skal sikre vores vej ind på en livsbane, hvor vi lykkes. Som det er nu, er virkeligheden for mange børn, der bliver anbragt, at der opstår store huller i skolegangen, at de oplever flere og bratte skoleskift og alt for ofte mangler voksenopbakning til at lykkes i skolen. Men vi kan, hvis I vil.
Til denne debat lancerer De Anbragtes Vilkår vores vision og konkrete anbefalinger for en skoletid med opbakning, forventninger og fællesskab. Vi kigger bagom statistikkerne for at høre historier fra tidligere anbragte om deres veje gennem skolen og engagerer beslutningstagere på tværs af skole, kommunalpolitik og Folketinget i at finde fælles løsninger.

Debatten finder sted fredag d. 16. juni kl. 15:15 – 16:15 på scene D5.

Policy Lab: Tillykke og farvel – Nu er du 18 og må klare dig selv

Mens danske unge i gennemsnit flytter hjemmefra, når de er knap 22 år, slipper vi de mest sårbare unge i vores samfund, når de fylder 18. Kun én ud af tre får tildelt et efterværn i 18-års fødselsdagsgave, og støtten er kortvarig. Selvom vi ved, at det betaler sig – både menneskeligt og økonomisk. Med den politiske aftale ‘Børnene Først’ fra 2021 vedtog et bredt politisk flertal, at efterværnet skal radikalt nytænkes. ”Vi må som samfund ikke slippe det ansvar, vi har påtaget os, for tidligt”, lød det. Nu er det tid til at handle på de politiske visioner på området og sikre, at vi ikke slipper anbragte unge, før de er godt inde i voksenlivet med uddannelse eller job, bolig og netværk. I debatten giver vi ordet til unge, der har tabt og vundet i lotteriet om at få efterværn. Og vi spørger politikere, kommuner og praktikere om, hvordan vi styrker anbragte unges overgang til voksenlivet og går fra flotte ambitioner til reel handling.

Debatten finder sted torsdag d. 16. juni kl. 16:15 – 17:00 på scene B5.

Vi ønsker alle et godt Folkemøde.

I 2023 arbejder De Anbragtes Vilkår med skolegang som årstema. Det betyder, at skolegang var fokus til vores årlige topmøder i januar, hvor flere end 100 tidligere anbragte samledes i København, Aarhus, og online for at dele deres levede erfaringer samt visioner for et skoleliv, hvor alle børn og unge, der bliver anbragt, møder opbakning til at lykkes med skolen. Både fordi skolen er en stor del af et børneliv, og fordi det, vi får med derfra, skal sikre vores vej ind på en livsbane, hvor vi lykkes.

Det resulterer nu i vores vision, “Vi kan, hvis I vil.” Det er vores drøm om en skolegang med forventninger, opbakning og fællesskab.

Som det er nu, er virkeligheden for mange børn, der bliver anbragt, at der opstår store huller i skolegangen, at de oplever flere og bratte skoleskift og at de alt for ofte mangler voksenopbakning til at lykkes i skolen. Mange oplever, at de ikke bliver hjulpet med i det sociale fællesskab og i stedet ender med at stå udenfor med en følelse af igen at være den, der ikke passer ind.

Vi har brug for nogen, der tager forældreopgaven på sig. Vi har brug for voksne, som sikrer, at vores skolegang får lov til at spille en central rolle i hverdagen, og at vi har de bedste forudsætninger for at være med i det almindelige fællesskab i skolen.

Vi også udviklet konkrete anbefalinger til politik og praksis – tryk nedenfor for at få de enkelte dokumenter som PDF’er.

Vi glæder os til at høre, hvad du synes og til sammen at arbejde for, at anbragte børn har de bedste forudsætninger for at lykkes i skolen. Både fordi skolen er en stor del af et børneliv, og fordi det, vi får med derfra, skal sikre vores vej ind i voksenlivet.

Resolution, De Anbragtes Vilkårs Landsmøde d. 22. – 23. april 2023

Magtanvendelse er ikke en del af et normalt børneliv. Ingen skal føle sig nødsaget til at stikke af fra sit hjem. I De Anbragtes Vilkår kræver vi, at voksenansvarsloven følges, og at anbragte børns rettigheder respekteres og overholdes. Alt for ofte ser vi, at de voksne placerer ansvaret hos barnet eller den unge, når der sker fysiske magtanvendelser og børn stikker af fra deres anbringelsessted. Det er uacceptabelt. Børn skal ikke have skylden for mangler i den socialpolitiske og kommunale værktøjskasse. Vi mener, at alle børn skal have et godt liv med tryghed og omsorg, og det er altid de voksne, der har ansvaret for børnenes og de unges trivsel. 

Vi er stærkt bekymrede over de alvorlige sager, vi har set gennem de sidste par år. Der er tale om voldsomme konfliktsituationer, hvor voksne bryder loven og ender med at udøve vold på børn og unge. De nyeste tilfælde er desværre blot en forlængelse af en kendt historik.  

Samtidig ved vi, at anbringelsesområdet er kendetegnet ved en usystematisk og mangelfuld indberetningspraksis. Derfor er vi også bekymrede for børnenes og de unges retssikkerhed. De 6.000 årlige, registrerede tilfælde af magtanvendelser er, med al sandsynlighed, toppen af et tragisk isbjerg. For der findes, som Tænketanken Justitia har påpeget, et betydeligt mørketal.  

Yderligere finder vi det problematisk, at når der indberettes, er kvaliteten for ringe og oplysningerne bliver ikke brugt systematisk med henblik på at vurdere, om magtanvendelserne er i overensstemmelse med voksenansvarsloven. Vi kræver derfor, at alle magtanvendelser både indberettes og vurderes, og ikke mindst, at der skrides systematisk ind overfor anbringelseshjem, som handler ulovligt. Der er behov for et opgør med det pædagogiske og systemiske svigt, det er, når magtanvendelser bliver en del af hverdagen. Det er et svigt, som vi ved kan forplante sig langt ind i voksenlivet hos den enkelte. 

Når VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – kan dokumentere, at de voksne mener, at en flugt fra anbringelsessted skyldes noget iboende i barnet eller en konflikt med de voksne, mens børnene omvendt peger på manglende forståelse eller utryghed, da mener vi ikke, at de voksne og samfundet formår at inddrage de unges perspektiv tilstrækkeligt. Vi ser en sammenhæng mellem dårlig kvalitet i anbringelseshjemmet og et højt antal af børn og unge, der stikker af fra deres anbringelsessted og mange magtanvendelser.  

Vi kræver et centralt register gældende for alle anbringelsesformer, som den anbragte selv også skal have mulighed for at indberette til, når der har været en magtanvendelse. Anbringelsessteder skal hjælpes til at lære af de forløb, som leder op til brug af magt og/eller til, at barnet stikker af, i et aktivt samarbejde med Socialtilsynet. Når det sker, skal barnet eller den unge rådgives til at kende og forstå sine rettigheder. 

På vores landsmøde d. 22. -23. april, 2023 har vi vedtaget denne resolution, fordi vi er bekymrede for fremtidens anbragte børn og unges trivsel. Som nuværende og tidligere anbragte kræver vi et komplet opgør med det børnesyn, der pålægger anbragte børn og unge skyld, og dermed ansvar, for magtanvendelser og rømninger. Vi skylder som samfund at tage hånd om de svigt, som det er udtryk for. 

Alle elever har en mening om deres skole – DAV vil sikre ”en inddragende skole for alle”

Elever på interne skoler skal have bedre mulighed for elevinddragelse og elevdemokrati. Derfor starter interesseorganisationen De Anbragtes Vilkår (DAV) hen over foråret et projekt, der netop skal sikre mere af det på interne skoler. Interne skoler er skoler på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Med projektet vil DAV arbejde for at børn og unge, der modtager undervisning i interne skoler, får en god skolegang med stærke fællesskaber, og hvor de mødes med positive forventninger og oplever at blive hørt.
Alle elever har krav på en god skolegang og på at kende deres rettigheder. Selvom mange af de interne skoler er små og har en blandet elevgruppe med særlige undervisningsbehov, er det ’rigtige’ skoler, hvor børnene og de unge først og fremmest er elever. En stor andel af eleverne har en del skoleskift, perioder uden skolegang og negative erfaringer med skolegang med i bagagen. Derudover har eleverne ofte også erfaringer med ikke at blive inddraget og hørt i forbindelse med deres anbringelse og skolegang, og de kender ofte ikke til deres rettigheder eller muligheder for støtte. Det vil projektet gøre op med.

Elevernes stemme skal tydeligere frem

Fire interne skoler har takket ja til at være med i projektet, hvor tidligere anbragte fra DAV og unge fra FGU-elevernes elevorganisationen, Modstrøm, sammen med skolerne vil arbejde med elever og lærere for at styrke elevinddragelsen. Det handler blandt andet om at sikre, at eleverne kender deres rettigheder og tager del i elevdemokratiet. I løbet af projektet bliver der indsamlet viden og perspektiver fra nuværende elever i interne skoler. Udover at bidrage med ny viden til et område, som ikke er særlig godt belyst, kan materialer og erfaringer fra projektet bruges af andre elever, lærere og skoleledere på andre specialskoler. På den måde vil projektet bidrage til en styrket klasse- og skolekultur, der bygger på værdier som faglig og social ansvarlighed, inddragelse og fællesskabsfølelse. Katrine Kistrup Sørensen, der er leder af Skolen Sputnik Hillerød, siger: ”I Sputnik vægter vi elevernes indflydelse højt. Det er vigtigt for os, at den enkelte elev oplever sig hørt i forhold til de anliggender, som er vigtige for ham eller hende. Vores elever er ofte uøvede i at gøre deres stemme gældende, og derfor er vi glade for at være blevet en del af projektet.” Udover Skolen Sputnik i Hillerød deltager også Godhavn, Skolen Sputnik på Østerbro og Struer Skolehjem i projektet.
Næstformand i De Anbragtes Vilkår, Leika Fuglsang, peger på, at øget kendskab til egne rettigheder desuden øger elevernes trivsel og motivation i skolen og bidrager til et godt skoleliv og supplerer: ”Det er DAVs dna at arbejde for styrket medindflydelse på eget liv – specielt, når man har nogle vilkår, der ikke ligner alle andres. Vi skal have stemmerne fra interne skoler frem og give eleverne erfaring med, at deres stemmer er vigtige.”

Mere end elevråd – inspiration til at arbejde med elevinddragelse i skolen

Elevinddragelse handler både om formater – som for eksempel elevråd. Men det handler også om samarbejde mellem elever, lærere og skoleledere, hvor eleverne inddrages i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen, ligesom det også kan gå på indflydelse på sociale aktiviteter i skolen og fælles drøftelser af, hvordan der kan skabes et godt læringsmiljø.
Mange lærere og skoleledere på interne skoler arbejder allerede med elevinddragelse. Det vil projektet gerne understøtte. Derfor er det et mål at inspirere lærere og ledelse med ny viden om elevinddragelse, som kan bruges i praksis. Undervejs i projektet afholdes derfor kurser om elevinddragelse og elevdemokrati for skolernes lærere. Alle elever har en mening om deres skole, og det er projektets udgangspunkt, at elever på interne skoler, på lige fod med alle andre elever, kan komme med masser af gode input og forslag til hvordan deres skole kan blive endnu bedre.

Baggrund:

Projektet er en del af en række initiativer, som Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat på baggrund af en politisk aftale fra 2022, hvis formål er at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Du kan læse mere om projektet og om den politiske aftale her. 

I løbet af de næste tre år skal DAV bidrage til at styrke inddragelsen af eleverne på de interne skoler, og øge elevernes viden om deres rettigheder på skoleområdet.

Elevernes stemme har betydning for en god skolegang og for udvikling af skolen. Det gælder også for de interne skoler, der findes på nogle af landets døgntilbud for anbragte børn og unge. Men vilkårene på de interne skoler kan nogle gange gøre det svært for eleverne at få indflydelse på den skolekontekst de befinder sig i.

På den baggrund har DAV fået midler til at styrke elevinddragelsen på de interne skoler. Projektet vil foregå i samarbejde med elevorganisationen Modstrøm, der, som forening for unge på og omkring den Forberedende Grunduddannelse, FGU, har erfaring med at styrke elevdemokratiet på FGU-skolerne og kæmpe for at eleverne bliver hørt. På samme måde skal eleverne på de interne skoler gennem projektet opleve, at deres stemme er vigtig og fortjener at blive hørt.

Projektet vil trække på nuværende og tidligere anbragtes erfaringer og perspektiver på at blive inddraget og få indflydelse på deres skolegang på de interne skoler.

Projektet kommer til at bestå af forskellige initiativer, som vil blive udviklet og afholdt sammen med elever og undervisere på fire interne skoler. I 2025 afsluttes projektet med et formidlingsprodukt, som alle interne skoler kan bruge i deres arbejde med styrke elevinddragelsen og elevdemokratiet på skolen. På denne måde skal formidlingsproduktet give eleverne mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af deres egen og skolekammeraternes skolegang.

På sigt vil projektet bidrage til at få opbygget mere viden om anbragte børn og unges skolegang, og i tråd med DAVs øvrige arbejde vil denne viden komme fra de levede erfaringer; altså nuværende og tidligere anbragte. Projektet om at styrke elevinddragelsen på de interne skoler relaterer sig desuden til DAVs årstema for 2023, som er Skole og Uddannelse. I den forbindelse afholder DAV bl.a. topmøder for alle tidligere anbragte om skolegang d. 14.-15. januar 2023. Har du anbringelsesbaggrund, kan du tilmelde dig her.

Fakta om projektet: Styrket inddragelse af elever på de interne skoler

Den 16. marts 2022 indgik Regeringen (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Aftalen er en del af reformen Børnene Først og består af 16 forskellige initiativer, som bl.a. handler om at styrke det kommunale myndighedsansvar, styrke tilsynet med de interne skoler, forbedre grunddata om interne skoler, skabe en mere varieret og motiverende undervisning for eleverne samt styrke inddragelsen af eleverne på de interne skoler.

Fakta om interne skoler

En del af de børn og unge, der er anbragt på anbringelsessteder, får undervisning på interne skoler. Undervisning på interne skoler er specialundervisning. Det vil sige, at det kun er børn og unge med et behov for specialundervisning, der kan henvises til undervisning på en intern skole. De interne skoler følger kravene i folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

I skoleåret 2020/2021 gik der ca. 3.200 elever på interne skoler (Børne- og Undervisningsministeriets statistik).

Du kan læse hele aftaleteksten på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her.